Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
583 Aristokratisk Radikalisme.
det, som gelder for Moral, et Forringelsesprincip overfor Naturen,
søger en principiel Modsætning til det og finder den i det rent
kunstneriske, kristendomsfjærneste Princip, som han døber dionysisk .
Psykologisk træder allerede her Grundtrækkene hos denne
Forfatter tydeligt frem. Hvad er det for en Natur som med
dette vilde Had til Filisteriet forfølger det helt op til David
Strauss? En Kunstnernatur øjensynligt. Hvad er det for en
Skribent, der med saa megen Overbevisning advarer mod den historiske
Dannelses Farer? En Filolog øjensynligt, der har oplevet dem i
sig selv, følt sig truet med at blive Épigon og i Begreb med at
dyrke det historiske Udfald. Hvad er det for et Væsen, der saa
lidenskabeligt definerer Kultur som Genidyrkelse? Visselig ikke
noget Eckermann-Naturel, men en Sværmer, fra først af villig til
at lyde, hvor han ikke kan befale, snart paa det rene med sit
eget Herskerhang, men tidligt begribende, at Menneskeheden
langtfra er kommet ud af denne gamle Modsætning: lyde og
byde. Napoleons Optræden er ham som mange andre et Bevis
derpaa: den Glæde, der greb Tusender ved at der endelig igen
var kommen en, som forstod at befale.
Men paa Moralens Omraade er han ikke anlagt til at
prædike Lydighed. Tvært imod, anlagt som han er, ser han vor
moderne Morals Slaphed og Lavhed deri, at den som højeste
Moralbud endnu bestandig sætter Lydighed i Steden for Ævnen
til at skrive sig selv sin Moral.
Den militære Skole og Deltagelsen i Krigen har rimeligvis
ladet ham opdage i sig selv nogfet haardt og mandigt og bibragt
ham en vidtgaaende Afsky for a i Blødagtighed og Feminisme.
Han vendte sig med Uvilje fra Medlidenhedsmoralen i
Schopenhauers Filosofi og fra det romantisk-katolske i Wagners Musik,
som han begge havde dyrket. Han indsaa, at han i sin Fantasi
havde omdannet begge Mestere efter sit Behov, og han forstod
ret vel det Selvbevarelses-Instinkt, der gjorde sig gældende heri.
Den stræbende Aand former sig de Hjælpere, den har nødigt.
Saaledes tilegnede han senere sin Bog menneskeligt,
dUformenne-skeligt, der blev udgivet til Voltaires Hundredaarsfest, Samtidens
»frie Aander«; han drømte sig de Forbundsfæller til, han i Livet
endnu ikke havde truffet.
Den haarde, smertefulde Sygdom, der begynder i hans
32te Aar og for lange Tider gør ham til Eneboer, løsner ham fra
al Romantik og frigør hans Sind fra Pietetens Baand. Den fører
39*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
