Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
Aristokratisk Radikalisme.
højere Kastes Standsfølelse er Grundbegrebet, hvoraf god udvikler
sig som sjælelig højbaaren. De lavtstillede betegnes som slette
(ikke onde). Slet faar først sent sin ubetinget nedsættende
Betydning. Det er fra Menigmands Side et rosende Ord: slet og ret,
slet som jævn, smlgn det fremmede Ord gemen i dansk Almuessprog.
Den herskende Kaste kalder sig undertiden blot de mægtige,
undertiden de sanddru; saaledes den græske Adel, hvis Organ
Theognis er. Hos ham har smuk, god, ædel altid Betydningen
adelig. Den fornemme Moral-Værdsættelse udgaar fra en
triumferende Bekræften, Bejaen, som vi finde den hos de homeriske
Helte: Vi fornemme, smukke, tapre — vi er de gode, de af
Guderne elskede. Det er stærke, med Kraft ladede Mennesker,
hvis Lyst det er at handle og dyste, for hvem Lykken med andre
Ord er noget aktivt.
Det kan selvfølgelig ikke undgaas, at disse fornemme
miskende og ringeagte den menige Skare, de beherske. Dog spores
i Reglen hos dem en Beklagen af den underkuede Kaste, af
Arbejds-slaven, Lastdyret, en Overbærenhed med dem, for hvem Lykken
er Udhvilen, Sabbat, noget passivt.
Hos de lavtstillede lever nødvendigvis omvendt et af Had og
Nag forvansket Billede af Herskerkasten. Der er i denne
Forvanskning en Hævn.1)
I Modsætning til den aristokratiske Værdsættelse (god =
fornem, smuk, lykkelig, gudbenaadet) bliver saa Slavemoralen
denne: De elendige alene er de gode; de, som lide og besværes,
de syge og stygge, det er de eneste fromme. Derimod I, I
fornemme og rige, I er i al Evighed de onde, de grusomme, de
umættelige, de ugudelige, og efter Døden de fordømte. Medens
den fornemme Moral var den store Selvfølelses Udslag, en stadig
Bejaen, er Slavemoralen et stadigt Nej til et andet, et du maa
ikke, en Negation.
’) Nietzsche støtter sin Hypotese ved nogle Etymologier. Latinsk mnlus,
ved Siden af hvilket han stiller uiXaç, sort, gaar paa de førariske
Beboere af Italiens Jord i Modsætning til den blonde ariske
Erobrer-Race. I det gæliske betyder fin, Adelsnavnet, (Fingal) oprindeligt
Blondhoved, senere den gode, ædle, rene i Modsætning til sorthaarede
Urindvaanere. Han opfatter bonus som Kriger, af et ældre duomis (bellum
= duellum = duenlum). Altsaa bonus Krigens, Tvistens Mand. Yirtus
er jo først Tapperhed, senere Dyd. — Hans Etymologi god, guddommelig
af Gotisk er urigtig. Got er Hingst, Mand (mig meddelt af Dr. E. Jessen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
