Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593 Aristokratisk Radikalisme.
Efter Nietzsches Hypotese opstaar Skyldbevidstheden
simpelthen som Bevidsthed om en Gæld. Kontraktsforholdet mellem
Gælds-herre og Skyldner, der er saa gammelt som de ældste Grundformer
af menneskeligt Samkvem i Køb, Salg, Byttehandel osv. — det
er det Forhold, som her ligger til Grund. Skyldneren lover (for
at indgyde Tillid til sit Løfte om Tilbagebetaling) noget, som han
besidder: sin Frihed, sin Kvinde, sit Liv, eller han giver
Gælds-herren Ret til, alt efter Gældens Størrelse, at skære et større
eller mindre Stykke Kød ud af hans Krop (De tolv Tavlers Love;
endnu i »Købmanden fra Venedig«).
Logiken her, som er bleven os temmelig fremmed, er
denne: som Erstatning for Tabet tilstaas der Gældsherren en Art
Vellystfølelse, den som opstaar ved at lade sin Magt gaa ud over
den magtesløse.
Læseren kan hos Rée (anf. Skrift S. 13 ff.) finde Beviserne
for Nietzsches Sætning, at Aartusender igennem har dette været
Menneskehedens Opfattelse: Det at se en anden lide gør godt.
Men det at tilføje en anden Lidelse, det er en Fest, under hvilken
den lykkelige svulmer af Magtglæde; man kan der ligeledes finde
Beviserne for at Drifterne til Medlidenhed, Billighed, Mildhed, der
senere forherliges som Dyder, oprindeligt næsten alle Vegne ansaas
for moralsk værdiløse, ja for Svaghedssymptomer.
I Køb og Salg samt alt, hvad der sjæleligt hører til dem,
og som er ældre end nogen som helst Samfundsorden, spirer efter
Nietzsches Fremstilling Erstatning, Udjævning, Ret, Pligt. Mennesket
har tidligt været stolt af at være et værdsættende Væsen. En af
de tidligste Almentanker har været den: Enhver Ting har sin
Pris. Og den Tanke: Alt kan afbetales — har været den ældste
og naiveste Rettesnor for Retfærdighed.
Nu staar hele Samfundet, efterhaanden som det udvikler
sig, i samme Forhold til sine Medlemmer, som Gældsherren til
Skyldneren. Samfundet beskytter sine Medlemmer; de er sikrede
mod den fredløse Tilstand — imod at de ikke bryde Forpligtelsen
mod det Den, som bryder sit Tilsagn, Forbryderen, gives
tilbage til den Fredløshed, som Udelukkelse af Samfundet fører
med sig.
Da Nietzsche med ain udelukkende psykologiske Interesse
lader alt lærd Apparat ligge, kunne hans Paastande ikke direkte
.kontrolleres. Man vil hos Rée i hans Paragrafer om Hævnlyst og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
