Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600
Aristokratisk Radikalisme.
mod Døden. Det er et Kunstgreb til Livets Selvopholdelse.
Forudsætningen for det er Sygelighedstilslanden hos det tæmmede
Menneske, Væmmelsen ved Livet med Ønsket om at være noget
andet, være andensteds, dette Ønske potenseret til højeste
Inderlighed og Lidenskab.
Den asketiske Præst er Legemliggørelsen af selv dette
Ønske. Ved dets Magt holder han den hele Hjord af forstemte,
forknyttede, fortvivlede, forulykkede Væsener fast ved Livet. Netop
fordi han selv er syg, er han deres første Hyrde. Var han sund,
vilde han med Uvilje vende sig bort fra al denne Attraa efter at
omstemple Svaghed, Misundelse, Farisæisme, falsk Sædelighed til
Dyd. Men selv syg som han er, har han det Kald at være
Sygevogter i den store Lemmestiftelse af Syndere og Synderinder.
Han tumler stadigt med Udende, der søge Aarsagen til deres
Kval udenfor sig; han lærer den lidende, at den skyldige Aarsag
til hans Kval, det er ham selv. Saaledes giver han det
mislykkede Menneskes Nag en anden Retning, gør ham ufarligere,
idet han nøder ham til at lade en stor Del af sit Nag gaa ud
over ham selv. En Læge kan den asketiske Præst ikke egentlig
kaldes; han mildner Lidelsen, opfinder Trøst af enhver Art,
snart Bedøvelses- snart Pirrings-Midler.
Det har gældt om Bekæmpelsen af epidemisk Træthed og
og Fortvivlelse, der havde bemægtiget sig store Masser. Man har
forsøgt flere Midler. Først har man stræbt at nedstemme
Livsfølelsen til den laveste Grad: ikke ville, ikke ønske, ikke virke osv.,
sløves. (Pascal’s II faut s’abétir.) Maalet er Hellighed, en
Hypnotisering af det hele Sjæleliv, en Kommen-løs fra ethvert Formaal,
og derigennem Smertefrihed. Dernæst har man mod saadanne
Tungsindstilstande anvendt mekanisk Virksomhed som
Bedøvelsesmiddel : Arbejdets Velsignelse. Den asketiske Præst, der mest har at
gøre med lidende af de fattigere Stænder, omfortolker den stakkels
Arbejdsslaves Gerfiing for ham, lader ham se en Velgerning i
den. Videre er Ordinering af smaa lettilgængelige Fornøjelser et
yndet Middel mod Melankolien: gøre andre Glæde, hjælpe dem i
Kærlighed til Næsten. Endelig er der det afgørende Middel at
organisere alle de syge i et uhyre Hospital, stifte en Menighed af
dem. Den Ulyst, der følger med Svaghedsfølelsen, bekæmpes, idet
denne Masse ved sit indre Sammenhold føler sig stærk.
Den asketiske Præsts Hovedmiddel var dog det, at han
omtydede Skyldfølelsen til Synd. Den indre Lidelse var Straf. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
