- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
605

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

605 Aristokratisk Radikalisme.



flade Vande eller at en Voldsherre bemægtigede sig alt. Derfor
behøves en ny Adel, der er Modstander af al Pøbel og all
Volds-herredømme og som paa nye Tavler skriver Ordet: ædel. Visselig
ikke en Adel, som kan købes, eller en Adel, hvis Forfædre gjorde
Korstog til det forjættede Land. eller en Adel, hvis Dyd er det at
elske Fædrelandet. Nej, lærer Zarathustra: Fordrevne skulle l
være fra Eders Fædrelande og Bedstefædrelande og
Oldefædre-lande. Ikke Elders Fædres Land skulle I elske, men Eders Børns
Land. Denne Kærlighed, det er den nye Adel — Kærligheden til
dette nye Land, det uopdagede, fjærnt beliggende i det fjæmeste
Hav. Paa Eders Børn skulle I oprette den Ulykke at 1 ere Eders
Fædres Børn. Alt forbigangent skulle I forløse paa denne Maade.

Zarathustra er fuld af Mildhed. Andre have sagt: Du skal
ikke bryde Ægteskabet. Zarathustra lærer: De redelige bør sige
til hinanden: »Lad os prøve paa, om vi kunne beholde hinanden
kær, lad os sætte os en Frist, at vi kunne forsøge, om vi ønske
en længere Frist.« Hvad der ikke kan bøjes, det brydes. En
Kvinde sagde til Zarathustra: Vel sandt, jeg brod Ægteskabet,
men det brød og nedbrød mig først.

Zarathustra er uden Naade. Det hedder: Stød ikke til
Vognen, som hælder. Men Zarathustra siger: Hvad der staar for
Fald, det skulle I ovenikøbet støde til. Alt det, som hører vore
Dage til, det falder, det forfalder. Ingen kan holde paa det. Men
Zarathustra vil endda støde til det.

Zarathustra elsker de tapre. Men ikke den Tapperhed,
der besvarer ethvert Angreb. Der er ofte mere Tapperhed i at
holde sig tilbage og gaa forbi for at opspare sig til den værdigere
Fjende. Zarathustra lærer ikke: I skulle elske Eders Fjender! men:
I skulle ikke indlade Jer i Kamp med Fjender, 1 foragte.

Hvorfor saa haard? raabe Menneskene til Zarathustra.
Han svarer: Hvorfor saa haard? sagde Køkkenkullet til Diamanten,
er vi ikke af samme Slægt, nær beslægtede med hinanden? — De,
som frembringe nye Værdier, ere haarde. Deres Salighed er at
trykke deres Haand paa kommende Aarhundreder som paa Voks.

Ingen Lære opbringer Zarathustra mere end den om Livets
Forfængelighed og Betydningsløshed. Den er i hans Øjne gammel
Sladder, gammel Kærlingesladder. Og Pessimisternes Opgøren af
Livets Sum som overvejende Ulyst, deres Hævden af Tilværelsens
Slethed er Genstand for hans afgjorte Afsky.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0641.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free