Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. G. Brandes: Aristokratisk Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609 Aristokratisk Radikalisme.
Faa af dem fængsle personligt eller synes meget sammensatte
som Personer. De virke mere ved hvad de gør end ved hvad de er.
Nietzsche derimod er (som Schopenhauer) en Gætter, en Seer, en
Kunstner, mindre interessant ved hvad han gør end ved hvad
han er.
Saa lidet tysk han end føler sig, fortsætter han dog den tyske
Filosofis metafysiske og intuitive Overlevering og har de tyske
Tænkeres dybtliggende Uvilje mod ethvert Nyttesynspunkt. I sin
lidenskabelige, aforistiske Form er han ubetinget original; ved sit
Tankeindhold erindrer han spredtvis om mangen anden saa vel i
Samtidens Tyskland som i Frankrig; han betragter det imidlertid
øjensynligt som rent urimeligt, at han skulde have en Samtidig
at takke for noget og vredes som en Tysker paa alle, der ligne
ham i et eller andet Punkt.
Det er allerede berørt, i hvor høj Grad han erindrer
om Ernest Renan i sin Opfattelse af Kulturen og i sit Haab
om et Aandsaristokrati, der kan gribe Herredømmet over
Jorden. Ikke des mindre har han ikke et anerkendende Ord
tilovers for Renan.
Det er ligeledes berørt, at han i sin Kamp med den
Schopenhauerske Medlidenhedsmoral har Eduard von Hartmann til
Forgænger. I denne Forfatter, hvis Talent er uomtvisteligt, om
hans Betydning end ikke svarer til hans overordentlige Ry, vil
Nietzsche paa tyske Universitetslæreres Vis med ukritisk
Uretfærdighed kun se en Charlatan. Hartmanns Væsen bestaar af
tungere Stoffer end Nietzsches. Han er drøj, suffisant,
grund-germanisk, er endelig i Modsætning til Nietzsche ganske uberørt
af fransk Aand og sydlandsk Solbrand. Men der findes
Lighedspunkter imellem dem, som bero paa de historiske Forhold i det
Tyskland, der har fostret dem begge.
Der er først noget fælles i deres Livsstilling, idet de begge
som Artilleri-Officerer have gennemgaaet samme Skole, og dernæst
i deres Dannelse, forsaavidt de begge gaa ud fra Schopenhauer
og ligefuldt begge bevare stor Ærbødighed for Hegel, altsaa
forene disse to fjendtlige Brødre i deres Kultus. De stemme videre
overens i deres lige fremmede Forhold til kristelig Religiøsitet og
kristelig Moral, samt i deres saa moderne tyske Ringeagt for alt
Demokrati.
Nietzsche ligner Hartmann i sine Angreb paa Socialister og
Anarkister, kun at Hartmanns Holdning her er mere videnskabelig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
