Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616
Den sidste Dag.
kunde jo hvert Øjeblik mælde sig paany. Og da gjaldt det om
at være rede.
Solen faldt skinnende ind ad Vinduet; i Striben dansede
Støvfnuggene — over Striben svævede endnu den lette, blaa Røg.
Jeg tænkte paa Sydens Bjærge, paa hastende Floder, stille Sletter,
mørke Øjne, truende Øjne, lokkende Øjne ... jeg bøjede mig atter
frem over Bordet med Pennen i Haanden.
Du har mig lokket, Du har mig draget,
Jeg kender mig saa svimmel og saa svag;
Du vandt Din Sejer, jeg tabte Slaget —
Du kommer for at gæste mig i Dag.
Hvorpaa jeg stregede den hele Strofe over.
Det bankede paa Døren. To korte Slag — og et lidt
haardere bagefter, som med Knappen af en Stok. Jeg rejste mig,
drejede Nøglen rask tilbage, og lukkede Døren op.
Med Sollyset lige ind i to tomme Øjenhuler — med et
langt, rustplettet Klæde over en skindmager Krop — med en
fremstrakt vissen Arm, hvorpaa sad en Haand som en Fugleklo —
stod en Skikkelse for mig.
Jeg veg tilbage. En Hallucination. Var det kommet saa
vidt med mig?
Skikkelsen rørte sig ikke. Den aabnede Munden. Læber
var der ingen af, men Tænder derimod. Og disse tomme
Øjenhuler, de saa’ paa mig. Det var det forfærdelige. Og fra min
skrækkelige Gæst udgik en Kulde, med en jordslaaet, muggen,
ubeskrivelig ængstende Lugt. Baade Kulden og Lugten isnede
mig ind til Marven i mine Ben; og en Stemme, der lød lige saa
sørgelig og klangløs som en Vinteraftens Regn mod en Rude,
sagde disse Ord:
Hold dig færdig om tolv Timer! ...
Saa lukkedes Døren.
Jeg var ene. Støvfnuggene dansede stadig i Solstriben.
Dér laa mine Papirer, Pennen, som jeg havde sluppet og som
havde klattet Marginen til. Jeg tog mig til mit Hoved. Jeg trak
Vejret dybt. Saa för jeg til Døren. Den var lukket i Laas.
Jeg drejede Nøglen febrilsk tilbage, lukkede op, og saa’ ned
ad den lange Gang. Intet og ingen. Men da jeg lyttende bøjede
mig frem, hørte jeg atter ganske tydeligt, om end svagere end
før, disse Ord:
Hold dig færdig om tolv Timer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
