Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Holger Drachmann: Den sidste Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 Den sidst.® Dag.
kunde jeg kalde det — og det, der laa forude, i Klarhed, i Lys,
i Harmoni.
Jeg rejste mig og lagde Bogen paa Disken.
Forlæggerens lille Smil mødte mig:
De har maaske søgt et Citat?
Ja! svarede jeg. Det var nærmest et Citat, jeg søgte. Men
jeg fandt nok ikke det rette!
Det er ogsaa lidt vanskeligt! sagde Forlæggeren. Der er
saa mange at vælge imellem. Føler De dem noget bedre?
Jo Tak! jeg synes at det gaar bedre ...!
Vil De dog ikke gaa ind i mit Kontor? Der ligger det sidst
udkomne Hæfte af ...
Mange Tak; men jeg har virkelig ikke Tid. Der er en
Bekendt, som har sat mig Stævne! —
Jeg gik ud. Luften paa Gaden gjorde mig atter godt.
Men snart skræmtes jeg af de forbigaaende. Jeg skræmtes af den
Tanke: Hvor gaar de hen? og hvor kommer de fra? Hvad tænker
de paa i dette Øjeblik? Og hvad vilde de tænke, hvis de ligesom
jeg havde faaet dette Budskab ... ?
Jeg standsede og smilte. Aa, Visvas! — En nydelig ung
Pige, rødkindet, sorgløs, med to store, aabne, fornøjede Øjne, der
intet syntes at ville, intet syntes at vide, men kun glædede sig
over alting — et saadant seksten, sytten Aars Barn var just
passeret mig tæt forbi. Hendes varme, sunde Aande næsten blandede
sig i min. Hun maatte være meget uskyldig; ti hun rødmede
ikke, da mit Smil traf hende; hun saa’ en ganske lille Kende
forbavset paa mig, søgte aabenbart efter i sin Hukommelse — og
fortsatte utvungen og ubekymret sin Vej — maaske for rent
tilfældig at træffe den, der muligvis skulde bringe hende Livets
kostelige Frugt i den skøre, slebne Skaal — Kærlighedens Glæder,
Skuffelser, Bitterheden ovenpaa Berusningen, Fortvivlelsen eller
Resignationen ...
Og saa skar dette Bibelsprog igennem mig med hele dets
bitre Esens af Livserfaring og Livsresultat:
»Du Daare! I denne Nat tilhører din Sjæl mig!« ...
Og atter var jeg fuldstændig undergivet Rastløsheden, Uroen,
Angesten.
Jeg raabte en Drosche an og steg ind.
Hvorhen? spurgte Kusken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
