Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - P. Eberlin: Den første og den sidste Ekspedition paa Grønlands Indlandsis. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den første og den sidste Ekspedition paa Grønlands Indlandsis. 668
gør det muligt at lede Forskningen ind paa de rent naturhistoriske
Omraader: Undersøgelsen af Grønlands Fjældgrund og af de fysiske
Forhold i Indlandsisens Rand. Et saadant kartografisk Grundlag
foreligger endnu ikke for den nordligere Del af Østgrønland, og
her er der altsaa en rent fundamental Opgave, der venter paa sin
Løsning. ’Denne sidste Opgave — Udfyldningen af det største
Hul i vor Viden om Grønland — vil sikkert, paa Grund af den
store Betydning Kendskabet til Grønland og dets Glacialdannelser
har for Nutidens Naturvidenskab, blive løst; Spørgsmaalet er kun:
hvilken Nation skal gøre det? Maatte det blive Danmark, der
kom til at løse Opgaven; det vilde derved give et godt Indskud i
Nutidens Forskning og samtidig »vise Flaget«, ikke for det enkelte
Land, Undersøgelsen gjaldt, men for hele den civiliserede Verden.
Spørgsmaalet er brændende, ti Lejligheden ligger for. Har vort
Fædreland Raad til at lade Lejligheden gaa fra sig?
Et Par Noter til Stykket om Paarsses Isvandring.
1. I Forhandlingerne om Udsendelsen af Grønlandsekspeditionen
1728—31 skriver Kaptajnløjtnant Trojel under 25de Februar 1728
til Kong Frederik den fjærde: »Til Rekognosceringen landværts
ind vil vel være nødig, at der blev bragt nogle Heste til Landet,
hvilke (det) efter mine allerunderdanigste Tanker vil blive meget
besværligt og formodenlig inpracticable at føre saa lang en Vej
som fra Norge, og (som) derfor langt bedre kunde transporteres
fra Island, hvor de ere vante til lige Klimat som i Grønland, og
det samme kunde og vel ske med andet Kvæg.
Ellers skulde jeg og vel være af de
allerunderdanigste Tanker, at nogle unge, friske, norske Folk,
som vare vante til at løbe til Fjælds paa Skytteri om
Vinteren med Skier, kunde rekognoscere en god Del af
Landet paa alle Sider, indtil Kolonien kom i den Stand, at
den kunde have tamme Rensdyr til saadan Rekognoscering, og hvoraf
der efter Beretning skal være Mængde i Landet1)«.
’) Rigsarkivet. Supplement til Registremt 89. Fase. 52. Bergens
grønlandske Kompagni 1725—29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
