- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
677

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breve fra Trolddoms Forfatter.

677

Det næste Tidernes Tegn, som ikke er at forglemme i en
saadan Correspondance, som vor, er det geistlige Væsen. I den
allersidste Tid tales der vel ikke saameget derom, som for kort
siden, men det er dog en ulmende Brand. Jeg vil begynde mine
Smaanoticer om denne Gjenstand med Lindbergs Fortælling i den
Wahlske Boglade om hvorledes han skaffede Grundtvig Tilladelse

til at holde Prædikener i den Christianshavnske Kirke–—

–-—–-—––—–-Da de Frommes

sidste Ansøgning om at danne en Kirke for dem selv var afslaaet
(Opsatsen i Dansk Ugeskr. om Udtrædelse af Statskirken er, hvis
Du ei alt veed det, af Mynster), saa gik Grundtvig op til Stemann
og forlangte at vide Grunden til Afslaget. Denne vægrede sig for
at sige ham Noget. Da Lindberg hørte dette af Grundtvig, gik
han op til Bispen, som vel et Par Gange lod sig nægte hjemme,
da han var bange for den theologiske Helt; men endelig maatte
han frem, da Lindb. bad om en Stol, og erklærede, at han vilde
bie der indtil Müller kom. Da denne nu kom frem, spurgte
Lindb. ham om Indholdet af hans Betænkning i hiin Sag, og da
Müller ei vilde ud dermed, erklærede Lindberg, at Bispen skulde
Dagen efter staae i alle kjøbenhavnske Blade, og siden i alle
andre Rigets Aviser denunceret som den første og værste Kjætter
i Landet. Herover blev Kappebæreren bange, og indlod sig i
Underhandlinger med L., hvilke endte sig med at Bispen
forpligtede sig til at skaffe Grundtvig Tilladelse til at holde sine
Prædikener, og at det skulde være skeet inden næste Middag. Dagen
efter gik Müller til Kongen og samme Dag flk Cancelliet
Underretning om, at hiin Tilladelse meddeltes Grundtvig. — Lindberg
lader ellers i den sidste Tid Intet høre fra sig, og beskjæftiger
sig formodenlig meest med sine talrige Processer. Den der er af
størst Interesse er Sagen med Wisbye; for en 3 Ugers Tid siden
meente Man i Almindelighed i Byen, at Wisbye i det mindste tildeels
vilde tabe den; det samme troede jeg efter det ringe Bekjendtskab,
jeg havde til Sagen af at titte i de udkomne Pjecer, men jeg har
for en stor Deel faaet andre Tanker ved at læse den sidste
Artikel i det nylig udkomne Hæfte af Maanedsskriftet for Litteratur.
Den er saa godt skrevet, at jeg ikke kan tiltroe Andre end
Mynster den; thi Clausen kan den ikke være af. Overhovedet er
Mynster overordenlig virksom i Litteraturen i denne Tid, især for
Maanedskriftet og Ugeskriftet; en lille Opsats i det sidstnævnte
om det lille Skuespil Familien Riquebourg var ogsaa af ham. —
Tilskueren. 1889. 45

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free