- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
681

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Breve fra Trolddoms Forfatter, Etatsraad V. Jacobsen. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Breve fra Trolddoms Forfatter.

681

har han nydt en særdeles behagelig Modtagelse. Af de
Skuespillere han har besøgt og som have besøgt ham, gjør han meest
af Winsløv junior, fra Forstandens Side, og af Liebe i Hens. til
Gemyttet. Af Skuespillerinderne er det Md. Wexschall og Frue
Heiberg, som han taler med meest Respect om. Iøvrigt er han
kommen i Forbindelse med H. C. Ørsted, Mynster, Collin og
Heiberg. Collin havde allerede tidligere viist ham, som anonym
dramatisk Skribent, megen Velvillie; Heiberg og han ere som røde
Køer, skjøndt hvorlænge maa vor Herre vide. Et af de snurrigste
Besøg, han har havt, er Bogtrykker Jørgensens, der, uden at
kjende Autor, havde Navn af at have forlagt Gjengangerbreve,
og der siden udgav paa sit Forlag de dog især mod Heiberg
stilede falske Supplementsblade til Flyvende Post. Da Hertz nemlig
en Morgen, kort efter sin Demaskering, stod hjemme og klædte
sig paa, bankede det paa Døren, og ved dens Aabning viiste sig
et lille, sammentrykket Menneske, der navngav sig som Hr. Jørgensen,
og bad Hertz meget om Tilgivelse, fordi han havde trykket hine
Blade. »Han var en fattig Mand — han var bleven forledet af
Andre — og han havde jo rigtignok trykket hine Blade, men —
de vare saa lange, han kunde forsikkre, han ikke havde læst
dem« o. s. v. Kort hele hans Undskyldning var saa barnagtig,
at Hertz neppe kunde bare sig for at lee, men tillige saa ydmyg,
at der ikke var Andet for end at trøste Manden. — Forresten
har Hertz, — men det er ogsaa en Hemmelighed — efter Collins
og Møstings Opfordring søgt om, til næste Aar at faae et
Reise-stipendium og om imidlertid at erholde en Gratification, da han
virkelig aldeles Intet har at leve af. Efter hine Mænds
indflydelsesrige Anbefaling og en lang Audients, som Hertz desang. havde
hos Kongen, tør han gjøre sig Haab om begge Dele. Ogsaa
Prinds Christian, til hvem han ikke vilde gaae af sig selv, har
ladet ham sige, at han ønskede at see ham, og Hertz har
formodenlig idag været hos ham. — Iøvrigt presses han fra alle, eller
dog en Hoben Sider, om Understøttelse i litterair Henseende; især
er det snurrigt, hvilket Raserie der viser sig i Hs. til Tidsskrifter.
Foruden Collin, der taler godt for det danske Ugeskrift, har
Ørsted oftere havt fat paa Hertz for at udgive et Tidsskrift:
Heiberg vil have Hertz til i Forbindelse med sig og Poul Møller at
udgive et Maanedsskrift, og David, der talte til Thortsen om et
nyt Ugeskrift at udgive, sendte Boghandler Soldenfeldt (forhen
Salomon Soldin) op til Hertz for endvidere at sondere ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0717.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free