Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: En dejlig Dag. Fortælling fra en Krog i Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Etvøs havde Glassene fremme paa Bordet til
Undersøgelse — det var et sørgelig molesteret Kompagni; Fru Etvøs
lagde Hænderne i sit Skød.
— Kære du, sagde Etvøs, Glas lejer vi.
Fru Etvøs saa, at de m aa tte leje:
— Ja, sagde hun, men det koster.
Hr. Etvøs gik.
Straks efter viste der sig en mørkklædt, yderlig langstrakt
og højst mager Gestalt, som Fru Etvøs under megen Forskrækkelse
fik placeret paa en Stol midt paa det vaade Gulv.
Det var Kogekonen, Madam Brofeld.
Hun blev ved at sidde tavs og vente med Øjnene paa Fruen
og Hovedet strakt afværgende tilbage, mens Fru Etvøs stadig blev
mer forskrækket — hun tænkte, Konen var fornærmet allerede.
Man troede let det om Madam Brofeld paa Grund af hendes
ejendommelige Hovedstilling; i Virkeligheden var den kun en Vane
fra Faget, hvor det gjaldt at holde Ansigtet frelst fra Stegepanden.
— Ja, sagde Fru Etvøs, vi skulde jo — hun talte, som
undskyldte hun en Forseelse — se no’en hos os — i Morgen...
skulde vi...
— Seksten, lagde hun til, i en Tone, som var nu det
værste sagt:
Madam Brofeld nikkede kun. Saa sagde hun med en
mattrykket, gudhengiven Røst og Øjnene over paa Glassene.
— Hvor mange Serveringer? spurgte hun.
— Ja, ja, stammede Fru Etvøs, hvem Stemmen gjorde endnu
mer forfjamsket: Hun anser det for ganske fortvivlet, sagde hun
til sig selv.
— Ja, ja — sagde hun, det er forvænte Folk, meget
forvænte Folk. Madam.
— Saa er det mindste seks, sagde Madam Brofeld i samme
matte Tonefald — der var noget ved Madam Brofeld, saa man
syntes altid, hun ligesom talte med foldede Hænder.
— Ja, svarede Fru Etvøs, der uafladelig rokkede paa Stolen;
hun vilde svaret »ja«, om Madammen havde sagt seksten.
Madam Brofeld begyndte paa Spisesedlen og nævnede Retter
og Biretter og »Garneringer« med en Stemme, som læste hun
Landeplager op af en Poenitentse — Stemmen havde Madam
Brofeld af sin Sygdom: hun gik bestandig rundt med Saar paa
Tarmene af den megen Sætten-Smag paa Mad i Faget — mens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
