Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: En dejlig Dag. Fortælling fra en Krog i Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Etvøs lod jo ikke til saa meget som blot at ville høre om
Penge — han bare gik og »dekorerede« —; Fru Etvøs gik tilbage
i Spisestuen:
— Mo’er — er de kommet? hvidskede Emmeline.
— Endnu ikke.
Og de sad igen, ventende, tæt ved Vinduet, med kolde
Hænder — de kunde intet ta’ sig til.
Fru Etvøs gik igen; hun vilde ikke spørge mer, hun gik
kun lidt støjende om og væltede Laaget af »Karrene«.
Madam Brofeld forstod saa vel: hun havde kogt i saa
mange Slags Huse:
— Ligger her lidt Drikkepenge? sagde hun. For De viser
vel Drengen herind, naar han kommer?
— Aa ja, aa ja, sagde Fru Etvøs, hvis Ansigt lyste op,
mens hun søgte nogle Skillinger.
— Aa — Tak — aa Tak, sagde hun og tog Madammen
om Haandleddene — hun vilde have trykket hendes Hænder: fra
det Øjeblik forstod de to hinanden.
— Og det værste er, at man mister Smagen, sagde Madam
Brofeld. Hun fortsatte til Silla om sin Sygdom, da Fru Etvøs
var inde igen.
Fru Etvøs havde Kjolerne fremme — sin den sorte Silke
og den hvide — bredte ud til Eftersyn over et Par Stole —:
— Mo’er, raabte Emmeline, der er han.
Det var Drengen med Varerne: Denne Vej, denne Vej,
sagde Fru Etvøs, der følte hele den gamle Angest, mens hun viste
den ranglede Urtekræmmer ud gennem Spisestuen; og de lyttede
begge, Emmeline og hun, til han gik — med sin Drikkeskilling.
Det var som Fru Etvøs vaagnede op, da Varerne var vel i
Hus. Hun var inde hos Etvøs og saå paa »Dekorationerne« — det
var Lystrykket og et Par besynderlige Hjørnesofaer, hvis Bestanddele
var Sængemadra’tser og Pakkasser —:
— Ja, naar de blot vil ta’ til Takke — naar de blot vil ta’
til Takke ... saa gaar det jo nok, gaar det nok ... Hun var ude
i Køkkenet og gik i Vejen, hvor hun stod:
— Ja, nu er der da no’et at ta’ af, sagde hun og stod og
følte rundt paa Varebunken, med et Par Øjne, der straalte: en
hel Velsignelse, sagde hun.
Hun vandrede tilbage til Etvøs, der draperede Sofaerne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
