Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han efter eget Sigende ikke var Ven af nogen energisk Regering
nogensteds i Verden. Efter de indre Uroligheder, der i
Begyndelsen af Firserne fandt Sted i Massachusetts, skrev han til en Ven,
£^t saadanne Uordener vare nødvendige, naar der skulde herske
offentlig Frihed. Selv om Friheden skulde udarte til Tøjlesløshed,
maatte der drages snævre Grænser for Regeringens Magt. Enhver
enkelt Stat burde have udelukkende Myndighed i sine egne
Anliggender, særligt Beskatningsret1). — Naar saadanne Anskuelser
hyldedes af fremragende Mænd og havde Rod i de historiske
Forhold, var det intet Under, om de Erfaringer, man havde gjort om
Sammenslutningens og Unionens Nødvendighed ikke fik
tilstrækkelig Paaagtelse. Der syntes at foreligge et Enten — Eller:
enten Enkeltstaternes Suverænitet eller Unionens Suverænitet, og
af disse lo tilsyneladende uforenelige Modsætninger havde foreløbigt
den første Folkestemningen for sig.
Overfor Udlandet var man ved Fredslutningen optraadt som
én Stat. Man havde paadraget sig Forpligtelser overfor England;
men de enkelte Stater tog Forholdsregler, som aldeles stred mod
disse Forpligtelser. Saaledes bleve de, der havde sluttet sig til
England under Krigen, og som i Reglen kaldtes Toryer, forfulgte
og mistede deres Ejendomme, uagtet disse vare garanterede dem
ved Fredstraktaten. Kongressen manglede Midler til at
gennemføre sine egne Forpligtelser. — Det gjaldt om at bringe den
udenlandske Handel paa Fode. Men de fremmede Magter vægrede sig
ved at afslutte Handelstraktater med et Folk, hvor der ikke var
nogen Myndighed, som kunde skaffe sig Anseelse. Udlandet
spekulerede endog i Enkeltstaternes indbyrdes stridende
Handelsinteresser. Der opstod en formelig Told- og Handelskrig mellem
Nabostater indbyrdes. — Endvidere skulde Hæren hjemsendes, og
Officerer og Soldater skulde have deres Tilgodehavende. Men
Kongressen kunde ikke skaffe de fornødne Midler til Veje.
Oprørske Soldater samlede sig da udenfor Kongressens Lokale i
Fil-adelfia og udstødte truende og haanende Udraab mod
Kongresmedlemmerne. Guvernøren i Pennsylvanien vilde ikke samle
Militsen, fordi det kun var Kongressen, som fornærmedes! — Ogsaa
mod Enkeltstaternes Regeringer skete flere Steder Oprør, og
samtidigt truede det med en Indianerkrig. *)
*) Smlgn. Curtis: History of the Constitution of the United States. II.
p. 507.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
