Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stridsspørgsmaalet blev udsat1), indtil det kunde finde sin
Afgørelse gennem en klar og energisk offentlig Mening. Og selv da
kom jo Afgørelsen kun efter en haard Kamp, der truede med at
sprænge Unionen — og maaske havde sprængt den, hvis Grunden
ikke var bleven lagt paa en saa klog og solid Maade.
Mange havde været tilbøjelige til at gaa endnu mere paa
Akkord, fordi de ikke troede, at Folkestemningen var for saa
megen Centralisation af Magten, som det endeligt vedtagne Udkast
fastslog. Da der faldt Ytringer i denne Retning, rejste Washington
sig fra sin Formandsstol og sagde: »Det er kun altfor sandsynligt,
at ingen Plan, vi foreslaa, vil blive antagen. Maaske maa endnu
en haard Kamp udholdes. Men hvorledes kunne vi senere
forsvare vort Værk, dersom vi, for at behage Folket, tilbyde, hvad
vi selv misbillige?«
Efter lange Debatter og skarpe Sammenstød vedtoges
Forfatningsudkastet Konventet havde da siddet i fire Maaneder.
Det var et højtideligt Øjeblik, da Udkastet skulde underskrives.
Da Washington greb Pennen, sagde han: »Dersom denne
udmærkede Konstitution forkastes af Staterne, vil der næppe være
Lejlighed til at sætte en anden i dens Sted; — den næste vil
blive skreven med Blod!« Men den gamle Benjamin Franklin
havde lysere Forhaabninger. Idet han pegede paa en Sol, som var
afbildet over Formandsstolen, sagde han: »Medens vi sad og
forhandlede, var jeg ofte i Tvivl, om det var en opgaaende eller
nedgaaende Sol dér; nu er jeg vis paa, at det er en opgaaende
Sol!« —
Endnu var der dog et stort Arbejde at gøre. Udkastet
skulde vedtages af folkevalgte Forsamlinger i de enkelte Stater.
Her var flere Steder en meget stærk Modstand at overvinde.
Hamilton traadte nu igen i Skranken for sin Yndlingstanke.
’) En Hovedgrund til Udsættelsen var vistnok ogsaa den Forventning, man
nærede om, at Slaveriet snart vilde falde bort af sig selv. Man anede
ikke, at der forestod et uhyre Opsving af Bomuldsdyrkningen, foranlediget
ved Opfindelsen af Maskiner i den engelske Bomuldsindustri. Der sendtes
paa den Tid endnu slet ikke Bomuld fra Sydstaterne til England, og der
dyrkedes i det hele ikke megen Bomuld. Med Bomuldsdyrkningens
Opsving bleve Sydstaternes Politikere snart fanatiske Modstandere af
Neger-emancipationen. Smign. John Fiske: The critical Period of American
History. London 1888. p. 266 f. — Et interessant Eksempel paa,
hvorledes økonomiske Forhold faa Indflydelse paa etiske Anskuelser!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
