Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Professor H. Høffding: Alexander Hamilion og den nordamerikanske Unionsforfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af denne Betragtning udledes Nødvendigheden af konservative
Elementer i en republikansk Forfatning. De vigtigste af disse
Elementer ere følgende.
1) En udøvende Myndighed, som kan optræde med Kraft
og Fasthed baade udadtil og indadtil, er den vigtigste Betingelse.
Kraft og Fasthed hos den udøvende Magt beror igen paa, at
Magten lægges i én Mands Haand, at den har en vis Varighed,
og at selve den Magt, den raader over, er tilstrækkelig stor. Naar
Republikens Præsident vælges af Folket (indirekte, gennem
Valg-mænd, der kunne raadslaa om den værdigste) paa fire Aar og
kan drages til Regnskab for sin Embedsførelse, saa ville de lo
Betingelser være forenede, som synes mange aldeles uforenelige,
nemlig udstrakt Myndighed og Afhængighed af Folket. (Dog havde
Hamilton oprindeligt helst villet have en paa Livstid valgt
Præsident, der kun kunde afsættes ved Dom af en Rigsret). Naar de
frie Forfatninger i Europa indskrænke den udøvende Magt og nære
en stadig Mistanke overfor den, kommer det af, at de ere
Overenskomster mellem en arvelig Herskerslægt og Folket. De have
en vis negativ Karakter og bestaa væsentligt i Opregning af det,
som Regenten ikke maa gøre, af de Rettigheder, han ikke har.
Saaledes Magna Gharta, Petition of Rights, Bill of Rights. Den
amerikanske Forfatning er derimod udtrykkeligt grundet paa Folkets
Magt og skal hævdes af dets umiddelbare Repræsentanter og
Tjænere. Derfor behøves ikke saa stor Ængstelighed. Hamilton
vilde endog finde det betænkeligt, om Unionsforfatningen opregnede
særlige »Menneskerettigheder«, som Regeringen ikke maatte krænke;
ti man kunde da let drage den Slutning, at hvad der ikke fandtes
i denne Opregning, var tilladt. Dette er Hamiltons Svar til dem,
der i Udkastet savnede en udtrykkelig »bili of rights«1). Han
har her haft et klart Blik for de ejendommelige Forhold, under
hvilke den amerikanske Forfatning blev til: som positiv
Fastsættelse af Folkets samlede Magt, ikke som en Akkord eller en
Kontrakt mellem stridende Magter i Folket. Den Grund til
Skinsyge overfor den udøvende Magt, som fandtes, og stadig findes i
Europa, og som har gjort saa mange frie Forfatninger ufrugtbare,
fandtes ikke i Amerika. Lockes og Montesquieus Teori om Magtens
’) The Federalist, p. 630. — Denne Bemærkning er træffende, især naar
man tænker paa den i mange europæiske Lande herskende Antagelse, at
hvad der ikke med rene Ord er forbudt en Regering, er tilladt den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
