- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
738

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kunstnerisk Følelse uvedkommende Akrobatfærdighed! Ti da
nødes man til at kaste Vrag paa Behandlingen i Rembrandts
sidste Billeder, i »Jødebruden« eller Brunsvigerbilledet, hvor
Spartlen har fremkaldt Harmonier, der er saa liflige for Øjet som den
skønneste Musik for Øret, hvor den har givet Farven et saa
vidunderligt rigt og funklende Spil, at det i Skønhed tør maale sig
med de ædleste Stenes Glans.

I øvrigt maa man ikke vente altid hos Courbet at finde
noget udfordrende eller afskrækkende, der kan forklare det Røre
og den Forargelse, hans Billeder vakte, da de fremkom. Tvært
imod! Det er endog ret vanskeligt at finde nogen radikal-realistisk
Ugudelighed i hans Portræter — f. Eks. det smukke Selvportræt,
der i Louvre hævder sin Berettigelse til at hænge i det bedste
Selskab, — hans Landskaber, ja, selv i Størsteparten af hans
Genrebilleder og maleriske Studier, medens man ikke sjældent
træffer subjektive Vilkaarligheder og Tendenser af en ret romantisk
Natur. Landskaberne indtager baade ved deres Antal og ved
deres Værd en fremragende Plads i Gourbets Produktion og giver
rigest Lejlighed til at beundre den glimrende Virtuositet i hans
Farvebehandling. Man har paastaaet, at disse Landskaber var
blottede for al Poesi. Det forekommer mig ingenlunde sandt, om
det end er rimeligt nok at Courbet ikke hørte til de meget
følsomme Naturer og aldrig aflagde sin erfaringsstærke maleriske
Overlegenhed for at synke ydmygt paa Knæ foran Naturen. Der
er i hvert Fald i mange af de Skovinteriører, Klippelandskaber
og Mariner, Courbet har malt, noget ensomt og stort højtideligt,
som virker med megen poetisk Kraft. I al sin Simpelhed er
Landskabet paa »Les Demoiselles aux bords de la Seine«
stemningsfuldt som Baggrunden i Venetianernes Billeder. Saavidt jeg véd
blev dette Billede i sin Tid betragtet som fuldstændigt latterligt;
det synes mig i enhver Henseende at høre til Courbets bedste.
Den unge Pige, der ligger henslængt i Græsset og med Haanden
under Kinden ser ud over Vandet, forekommer mig især tiltalende, —
uagtet hun næppe hører til de agtværdigste Damer. —
»Stenhuggerne* , der almindeligt anses for Courbets Mesterværk, er i
mine Øjne et mindre fængslende, om end et udmærket dygtigt
og energiskt Arbejde1)

’) Jeg skal ikke kunne sige, om et ret uanseligt Billede af en Jæger paa
en Snemark var den af Courbets Venner saa beundrede »Remise«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free