Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sejersvante Pensel undertiden fortvivlet famlende, og Behandlingen *
haard og spids eller dillettantmæssig. Snéæltet paa »1814« er
lige saa daarligt malt, som Landskabet i »Napoleon den Tredje
og hans Stab ved Solferino«, hvad der vil sige ikke ganske lidt.
Hvorfor det sidstnævnte kedelige Miniaturmaleri er flyttet
fra Luxembourg til Udstillingen, er en Smule gaadefuldt. Det er
et af Meissoniers mest interesseløse Arbejder og Helten, til hvis
Forherligelse det er malt, er jo borte og død. I det hele taget
er Meissonier paafaldende mat, hvor han giver sig i Kast med
Æmner fra sin egen Samtid, han synes at vide bedre Besked om
hvorledes Renæssancens Landsknægte og Rokokotidens Kavallerer
bar og sled deres Klæder end om Karakteren af den moderne
Dragt. Et Portræt i hel Figur af en temmelig før Herre er baade
dygtigt malt og ret karakterfuldt, men man behøver ikke at søge
langt for at finde Portræter, der ubetinget staar over det.
Et udmærket Eksempel paa den Genre, ved hvilken Meissonier
har vundet sit Ry, og i hvilken han er mest ejendommelig og
mest tiltalende, ofte bedaarende, giver det ganske lille Billede,
som viser en ung Adelsmand, der har lukket et Vindueslem op,
gennem hvilket Morgensolen straaler ind og kaster varme Reflekser
i Stuens mørke Kroge; nu staar han i Solskinnet saa smilende
fornøjet og kigger ud efter noget, der har vakt hans udelte
Interesse, maaské en Kammerat, der tumler sin Hest ude paa Vejen,
maaské den ædelige Dame, hans Hjærte har kær. Ja, det er i
sin Art uovertræffeligt udmærket; fuldendt nydeligt og spirituelt
behandlet i den lille Maalestok. Det er saa levende og naturligt,
at man har ondt ved at fatte, at Maleren ikke med egne Øjne har
set Motivet. Det samme gælder jo om alle Meissoniers bedste
Arbejder, om de mange saare fornøjelige Billeder, der ikke
fandtes paa Udstillingen, men som man kun behøver at nævne
Malerens Navn for klart at erindre, Diderot, der i sit
Studereværelse oplæser et Manuskript, Brødrene van de Veide, af hvilke
den ene sætter sig ved Staffeliet for at se Broderens Arbejde efter
i Sømmene, medens Maleren strækker sine Arme efter den lange
Stillesidden, Skakspillerne, Soldaten som Model, o. m. a. Meissonier
synes eje en magisk Nøgle, der lukker op for alle de Rum, paa
hvis Døre vor Fantasi nysgerrigt banker. Eller rettere,
Troldmanden lukker ikke Døren op for os, han lader os kigge ind
gennem Nøglehullet til alle disse Mennesker i morsomme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
