Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - E. Skram: Moderne Forfattere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i de matematiske Fag o. s. v. o. s. v. Men det russiske hos Manden,
hvor finder vi det? Jo, siger Brandes: »Han vilde ikke være en
typisk Russer, hvis han ganske manglede et idealt Element. Og
han har det. Tschernischevskis gamle Bog: Hvad er der at gøre?
er hans Bibel. Dens oprørske Paastande og Indlæg er ham
Sandheden overfor det gamle Samfunds Overlevering. Han fordrer,
ikke højt men i sit stille Sind, Forholdet mellem Kønnene
reformeret, vil have den Frihed indført, der passer for myndige
Mennesker, som har den officielle Religion og den officielle Moral lige
langt bag sig, o? dér, paa dette Punkt i hans Sjæleliv er der en
Krog, hvor den sociale Utopi spirer og blomstrer i Skygge og
Halvmørke«. Oprigtig talt, det forekommer mig, at jeg ikke behøver
at rejse til Rusland for at finde denne sjælelige Sammensætning.
Og paa samme Maade gaar det overfor den anden Type.
Skæbnerne, de ydre Omstændigheder er mulig russiske nok, men begge
Personerne synes at glide ind i en almindelig europæisk Række
af kraftig udprægede Individualiteter.
Brandes har i det hele, tror jeg, forregnet sig med disse
Typer. Det er levende Enkeltliv han skildrer, og han har samlet
et beundringsværdigt rigt Stof sammen. Men derved har han paa
én Gang givet for meget og for lidt: for meget, fordi man ikke
hurtig nok kan slippe det vidtløftige Omrids og uddrage det typiske,
og for lidt, fordi der mangler den ubestemmelig egne Ting, der
som i et Stød samler Billedet til et. Hvert Ord er formodentlig
rigtigt, men det hjælper ikke. For at Manden kunde staa der,
maatte Kunsten træde til, og den har Brandes — som naturligt
er — ikke paakaldt.
Men Meningen med Forfatterens Omhyggelighed paa dette
Punkt har maaske ogsaa kun været at faa Lejlighed til at
fremsætte med overbevisende Kraft sin afsluttende Bemærkning om de
to »typiske« russiske Karakterer, at hvor forskellige de end er,
har de dog det tilfælles, at »deres Ungdoms Forhaabninger og
Bestræbelser er bleven knækkede af Forholdene, saa de nødtvungne
er bleven mindre Mænd, end de var anlagte til, forhærdede,
praktisk-materialistiske Individualiteter, ude af Stand til at virke
frugtbringende for andre end sig selv, og underholdende deres
Idealer, som man nærer en uskadelig Særhed«. Og vi staar da
ved den sidste Hovedindvending imod de russiske Iagttagelser og
Overvejelser, at Brandes ikke har skelnet skarpt nok mellem den
tilfældige og den blivende russiske Type.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
