Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. S. Schandorph: Fra Tirol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædikantens lange og spidse hvide Skæg. Da Gudstjænesten var
forbi, og han gik ud af Kirken, græd hun og hulkede lige saa
stærkt som før. Kapuzineren gik hen til hende og spurgte hende,
om hun havde en saa stor Synd paa sit Hjærte, at hun frygtede
for at komme til at bøde for den i Helvede; i saa Fald skulde
hun skrifte, og da vilde den Bod, hendes Skriftefader paalagde
hende, sikkert frelse hende fra den evige Straf og forkorte hendes
Skærsildstid. »Nej, det er ikke derfor, jeg græder, min Fader,
men naar jeg ser paa Dem, (hun brast i Graad, stadig skottende
til hans Skæg) saa maa jeg tænke paa min dejlige, store gamle
Gedebuk, som de stjal fra mig i Fjor.«
Er man sammen for at more sig, spiller Vittigheder og
Anekdoter om Kirken og Præsterne en stor Rolle, og selv Bønder,
der hver Dag beder Masser af Ave Mariaer, ler med. Men det
synes ogsaa, at de ganske umiddelbart kan gaa over fra Bønnens
Stemning til en ganske verdslig.
Paa en af de store Fester — jeg tror, det var Mariæ
Himmelfartsdag — lød Bøn og mumlende Sang ud fra det Hus. som
Gaardens Folk beboede. Kusken var med. Da Bønnen var endt,
opdagede »Schafferen« (en Slags Ladefoged), at Kusken trods sin
Andagt var meget fuld. Schafferen gik straks ned i Stalden og
opdagede, at Kusken havde glemt at fodre Hestene og nu brød
han ud: — Solch’ ein Saulump, solch’ ein verfluchter
Schwein-hund, den der Teufel hol’ osv. osv.
Man ser ikke mange Præster eller Munke. Af den sidste
Art har jeg kun set enkelte Kapuzinere og gennem Vinduerne i
de« tyske Ordensbrødres Kloster i Lana nogle af disse Herrer
siddende foran en Læse- og Bedepult Klosteret havde en
henrivende Have med dejlige Blomster, Citron- og Abildsintræer,
hvoraf min Ledsager vilde købe nogle. Gartneren kom. Han var
klædt i en lang sort Soutane, der var lige saa fedtet og luvslidt
som den sorte Kalot, han bar paa Hovedet. Han var i det hele
fælt malproper. Skægstubbene struttede ud fra hans Ansigt og
fangede Snustobakken fra Næsen. Han talte med en sødlig,
værdig Salvelse, ogsaa da han, efter at Handlen var afsluttet,
vilde trække Køberen op for et Par Guiden i Haandpenge. Saa
vidt jeg husker, reddede han 1 Guiden; han stak den i en Lomme
under sin lange Klædning, og ved denne Bevægelse opdagedes det,
at han aldeles ingen Underklæder bar. Naar han nævnede sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
