Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. phil. S. Schandorph: Fra Tirol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og den, der indøver de spillende. Naar Orkestrene fungere, er
de bondefødte af de spillende i straalende Tirolerdragt, de andre
i en Slags Jægerkostume med Fjer i Hattene.
Det er et festelskende Folk. Paa Mariæ Himmelfartsdag
holder »die Saltner« Fest. Det er de Folk, som nu, da Druerne
begynder at modnes, bevogter Markstier og ellers tilgængelige
Passager gennem Vinmarkerne. Med en gammel rusten Hellebard,
som de stiller paa tværs over Sten, spærrer de Vejen for den
vandrende, som dog kan slippe igennem mod at bøde med
10 Kreuzer. Naar en saadan Fyr skal være i fuld Gala, bør han
se rædselSindgydende ud. Hans Hovedbeklædning bestaar i et
frygteligt Stavær af Hane- og andre Fuglefjer, sat op til en Fods
Højde, og ned til hver Side hænger en Rævehale. Saadanne
Apparater hgr jeg dog kun set hængende i Slottets
»Vaaben-haller« i temmelig mølædt Tilstand.
Men paa hin høje Festdag, da Markfreden skal beskyttes
saa højtideligt, møder disse Saltnere paa Slotte og Bøndergaarde,
bringer smaa Kanoner med, som de planter i Jorden og derefter
protser af under Musik og Hundehyl. Paa hvert Sted skænkes
der Vin for dem, og de er nydelig besørgede, naar de ved Mørkets
Frembrud vender hjem.
Dagen efter skal de altsaa være i Vinmarkerne. Man
fortæller — jeg har endnu ikke set det — at de pludselig dukker
op og forfærder de passerende med barske Miner og fældet
Hellebard. Eln Englænder, paa hvis Vej et saadant Fænomen
stillede sig, antog samme Fænomen for en Røver og rakte Saltneren
sin Portemonnaie. Denne aabnede den, tog 10 Kreuzer ud af
den og rakte den tilbage til Ejermanden. Da Englænderen kom
til sit Hötel, roste han begejstret de tirolske,Banditers Humanitet
Jeg har talt om Vinmarkerne. De er en sand Pryd for
Landet Sagtens er den franske og rhinske Plantningsmaade
mere rationel. I Frankrig og ved Rhinen staar hver Plante skraat
op fra en lille hyppet Forhøjning; i Frastand ser en Vinmark ud
som en Kartoffelager. I Italien slynger Rankerne sig
guirlandemæssig med flot nedhængende Festons om Morbær og
Oliventræernes Grene. Her ligger Vinplanteme bøjede over Stativer af
Lægter og danner mægtige lange Løvgalerier; under dem ser man
Majs, Agurker, Græskar, Bønner osv., saaledes at disse beskedne
Planter dels omrander Vinmarken, dels trives under Vinrankernes
Skygge. Dybt inde i disse Løvgange ser man broget klædte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
