Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Figurmaler Karl Madsen: Indtryk fra Verdensudstillingen. Fransk Malerkunst. II - Rafaëlli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bryllupsgæster, indbudne til at overvære den højtidelige Handling
i »Salle des Mariages«. Deres Fysiognomier, deres Stillinger, deres
Uvanthed til at deltage i saadan Stads, er vidunderligt levende
genfremstillet. Det andet er ikke mindre fortræffeligt. Ægteparret
er temmelig ligt det første, det er en lille Mand med et mut og
resigneret Ansigtsudtryk, der trasker af Sted med sin trivelige
Madam under Armen, de har ingen Børn, foran dem, allerede helt
henne mod Billedets Ramme, løber deres lille Hund. Det er saa
uendeligt levende, — og egentlig saa stemningsfuldt! — Man
ser dem i Tankerne blive ved at trave, Gade op og Gade ned,
med Hunden foran, uden at snakke synderligt sammen, uden at
have noget at betro hinanden, og saadan bliver disse to barnløse
Stakler ved at trave hele deres Liv uden nogensteds at finde
Hygge, uden nogensinde at • faa fat i nogen af de Glæder, der gør
Livet værd at leve.
Saa er der denne kostelige lille tykke Fyr, der lige har
malt sit Stakit grønt, og staar med den endnu halvfulde
Farve-potte i Haanden, spejdende efter om der ikke er noget paa Huset,
der trænger til at stryges. Der er Billedet af Pigen, der skal
fæstes, et Interiør med al den latterlige Styghed og alt det
værdiløse Skrammel, man genfinder i Flertallet af Smaaborgernes Stuer;
ved Kaminen sidder Herskabet, en gammel Knurrepotte af en
gigtsvag Pebersvend og hans arrige Satan til Søster, foran staar
Tjænestepigen, hun er kommen lige fra Landet, Kinderne strutter
som Æbleskiver. »Vi giver Dem 25 frcs. til at begynde med«.
Hun er maaske alligevel ikke saa forhippet paa at tiltræde
Konditionen. Hvor morsomt dette Billede end er, hører det ikke til
Rafaellis bedste og slet ikke til dem, der klarest viser hans
Kunstnerpersons Ejendommelighed. Det er malt lidt, som Alverden
maler, og saaledes plejer Rafaelli ikke at male.
Mest karakteristisk for ham er maaske de Billeder hvor der
som Baggrund for Figurerne er en Smule Landskab, et Par Træer
i en Have ved en Beværtning i en af Paris’s Udkanter, et Terræn,
i hvilket et Par Fabrikskorstene rager op. Han har forstaaet
Stemningen i denne ejendommelige Halvnatur om den store By,
hvor Jorden kun er endnu ubenyttede Byggegrunde og Lossepladser
for alskens Affald, hvor Træerne er syge med fattige Blade, hvor
Fuglene er forjagede af Lokomotivernes Hvæsen og Damppibens
skingrende Fløjten, hvor svært belæssede Arbejdskærrer altid
bevæger sig tungt at’Sted ad skyggeløse Veje, hvor de store Fabrikkers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
