Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Læge Th. Sørensen: De sociale Lovforslag i Landstinget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men hvad enten nu Understøttelsen til den tilskadekomne
kommer til at indtræde straks eller efter 2—8—26 Uger, vil jeg
altsaa paa det varmeste anbefale, at den ikke — lige saa lidt som
Understøttelsen til de efterladte — knyttes til en Betingelse om,
at Vedkommende skal være Medlem af en anerkendt Sygekasse.
Ikke alene lader saadant sig efter mit Skøn vanskelig forene med
den til Grund for Lovforslaget liggende Tankegang, men det maa
ogsaa betænkes, at der er vægtige praktiske Grunde, som tale
imod. Sæt nemlig, at de anerkendte Sygekasser af eo eller anden
Aarsag ikke vinde den forventede Indgang hos Befolkningen, saa
vil denne Lov være dødsdømt, fordi den uden indre Nødvendighed
er bleven bunden til Sygekasseloven. Mindre farligt — og lige saa
rationelt fra det Synspunkt: at der her kun kunde blive Tale om
Hjælp til Selvhjælp — vilde det da være, om der som Betingelse
for at faa Understøttelse ved Ulykkestilfælde krævedes
Sygeforsikring i al Almindelighed. Højst uheldigt blev det nu ogsaa for
Arbejdsgiverne i Industrien, at paa denne Maade kunde den ene
være tvungen til at betale Præmie for alle sine Arbejdere, medens
den anden maaske gik helt fri; selvfølgelig skulde der vel nemlig
ikke betales Præmie for de industrielle Arbejdere, der ikke blev
berettigede til Understøttelse. Indtraf saadant iudenfor samme
Fag, fordeltes Sol og Vind ikke ligelig ved den indbyrdes
Konkurrence. Men det er netop i Byrdens Overførelse paa alle, at mange
Arbejdsgivere — efter hvad jeg har Grund til at antage — se et
Fortrin ved den tvungne Ulykkesforsikring i Modsætning til den
frivillige, ved hvilken sidste de Arbejdsgivere, der af manglende
Samfundsfølelse undlade at forsikre deres Arbejdere, faa en Chance
forud i Konkurrencen.
Endnu et Ændringsforslag af det gentagne Gange omtalte
Mindretal skal nævnes. Hint gaar ud paa, at til Gengæld for, at
Udgifterne i Afdeling I paalignes alt Hartkorn (efter Regeringens
Forslag), skulle Husmænd have Understøttelse, naar de rammes
af Ulykkestilfælde under Arbejde, hvad enten det var under
Arbejde for sig selv eller forandre, for saa vidt de da ifølge
deres økonomiske Stilling falde ind under Loven1). Motivet hertil
synes at være, at jordbesiddende Husmænd altsaa vilde komme til
at deltage i Dækningen af denne Afdelings Udgifter, skøndt de
sjældent eller maaske aldrig optræde som Arbejdsgivere. Men det *)
*) Mad Husmænd er her dog vel kun ment jordbesiddende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
