Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper. Folkeliv og Folkelivsskildrere. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at hvile ud, bliver der en Iagttager, en Folkelivets Columbus,
en Undersøger og Forsker, som vil trænge dybere og dybere ind.
Og saaledes er det gaaet til, at han har lært at forstaa
Folket. Han har nedskrevet dets Sagn, tilegnet sig dets Sprog,
studeret dets Dialekter og udgrundet dets Naturel. Han har —
og med Held — tolket dets hele Liv, og han har aabnet et
Perspektiv til dets Følelses- og Tankeverden. Folket er blevet
Æmnet for en hel Literatur, en Literatur, der har stor Interesse.
Man kan som Æstetiker undersøge dens Kunstværd eller som
Kulturhistoriker studere dens Skildring af Forhold og Skikke eller
som Psykolog finde Digteren selv gennem hans Værk, det vil
altid lønne sig. Materialet er saa rigt, det gælder blot om at
benytte det.
I.
Lad os da se paa denne Bonde, saaledes som han her
skildres! Grundtrækket i hans Karakter er en tung og træg Kraft,
en Stilfærdighed og Betænksomhed, der aldrig lader sig rokke.
Ordknap og indesluttet vandrer han bag sin Plov paa den solhede
Mark, med tung og klodset Gang.
Kommer han i et eller andet Ærende, er det umuligt at
forstaa ham. Han bliver aldrig færdig for sine utallige Indledninger,
Ordene kommer langsomt og trægt, og man har svært ved at
lokke dem frem. Saaledes kommer der f. Eks. to Mænd ind i en
lille Boghandel. Først staar de en Tid ganske stille indenfor
Døren. Langsomt og højtideligt tager den ene Kæppen fra
Skulderen og løser Bylten af den. Saa tager han Bylten og sætter
den ved Kakkelovnen, leder efter et Sted, hvor han kan stille
Kæppen, finder tilsidst et, hoster og begynder at se sig omkring.
Den anden, en lille lavstammet Karl, »staar paa sine brede
Uldsokker, uden at røre sig og med Huen trykket imod Brystet,
højtidelig som en ægyptisk Mumie, komisk som selve
Bondehumoren og andægtig, som skulde han overvære en eller anden
hellig Handling«. Den høje, som har besluttet sig til at tale,
aabner Munden: »Jeg vilde gærne spørge«, siger han, »om jeg
kunde faa to Konvoluter at købe her?«
Tant de bruit pour une omelette! ‘).
’) Ernst Ahlgren: Folkelif. Fortællingen .Storhandel*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
