Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egoisme. Og baade Bentham og Spencer have desuden vist,
hvorledes Sympati og Filantropi ofte skaffe sig Luft paa en højst
uheldig Maade, idet de forkæle og forkvakle deres Genstande og
gøre dem til hjærteløse Egoister. Lige saa lidt som
Velfærds-principet (hvad det skulde synes overflødigt at bemærke) fordrer,
at man uden Grund skal tilføje sig selv Lidelse, lige saa lidt fordrer
det, at man i hvert Øjeblik blot skal være optagen af at skaffe
andre Lyst. Jeg tillader mig her at gentage, hvad jeg et andet
Sted (i min Etik Kap. 7) har udtalt herom. »Dersom vi stedse
vilde rette vor Færd efter den Trang og de Fornødenheder, som
Menneskene i Øjeblikket have, saa vilde vi derved sænke Niveauet
for det menneskelige Liv og den menneskelige Kultur.
Velfærds-principet fordrer, at vi ikke sky Striden mod Fordomme og Træghed.
Det bedste, man kan gøre for andre, er ofte simpelt hen at lade
dem føle, at de endnu i deres Ønsker og Fornødenheder staa for
lavt og ikke stille tilstrækkeligt store Fordringer. Saaledes gaar
— for at tage et enkelt Eksempel — den store Kunstner ofte sin
ensomme Gang, uforstaaet eller endog miskendt af den store
Mængde. Og dog følger han Velfærdsprincipet, uden at han
maaske tænker derpaa, ved strængt at hævde Kunstens Fordringer
Han forøger Slægtens aandelige Kapital og skænker den en Kraft,
som i Fremtiden kan komme til at virke i store Kredse. Kun
en kortsynet Opfattelse og Anvendelse af Velfærdsprincipet holder
sig til den i Øjeblikket herskende Trang i Stedet for at se hen
til Slægtens varige Livsbetingelser og til de stadige Kilder for nyt
Liv og ny Virksomhed*. —
Endelig hedder det i den i Artiklen fremførte Kritik af
Velfærdsmoralen: »Der gives ikke, eller kan ikke gives éns
Handlinger; enhver Handling er enestaaende i sin Art, saa at alle
Forskrifter kun gaa paa Handlingens grove Ydersider«. For saa
vidt der er noget sandt heri, og det er der ganske vist, fremdrages
her en Vanskelighed, der ikke særligt rammer Velfærdsmoralen,
men ethvert Forsøg paa at vurdere menneskelige Handlinger og
Forhold. Hvorledes bære Nietsche og hans Efterfølger sig ad med
at afgøre, om en Handling er »stor* eller ikke? Naar den er
enestaaende, kan den ikke bringes ind under noget som helst
almindeligt Begreb, heller ikke under Begrebet Storhed.
Velfærdsmoralen er dog her heldigere stillet, idet den tager sit
Udgangspunkt fra Handlingernes Virkninger, som dog altid til en vis Grad
maa kunne efterspores. I øvrigt behøver den ingenlunde at holde
Tilskueren. 1889. 58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
