Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Professor H. Høffding: Demokratisk Radikalisme. En Indsigelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En særegen Animositet overfor dem er der ikke Grund til. Men
den meste Grusomhed, der er øvet i Verden, er maaske netop
Ligegyldighedens Grusomhed. Naar de usle og afmægtige staa i
Vejen, naar de synes at ville brede sig, sparker man dem bort,
uden at tænke videre paa dem. Optagen af sin egen Glæde eller
Sorg, som vil have Luft, vil man ikke forulæmpes ved Synet af
disse Væsener. Jeg forklarer mig paa denne Maade, at Tor ved
Balders Baalfærd sparker Dværgen Litr, som aldeles intet havde
gjort, ind i liden. Her er ganske vist intet »Ressentiment«. Men
efter hvilken Maalestok kalder man slig Færd »bedre« end den,
de svage udvise for at hævde sig overfor de mægtiges Overgreb? —
Desuden er ifølge Nietsches egen Antagelse de moralske
Værdibestemmelser hos de mægtige opstaaet ved en reaktiv Følelse.
Eller hvilket andet Navn vil man give den Følelse, som han kalder
Afstandens Pathos, og som skal have været den ledende ved
Moralens Oprindelse? Kan man føle sig i Afstand fra andre, uden at
denne Følelse bestemmes ved et Henblik til dem? Den oprindelige
moralske Følelse skal jo efter Nietsche være den vedNedseen paa
visse andre bestemte Selvfølelse. — Atter et Ja og et Nej, der
mødes i hans Teori paa en skæbnesvanger Maade.
Men det er nu utvivlsomt aldeles urigtigt, at de moralske
Følelser og Forestillinger først og fremmest skulde være bestemte
ved en saadan Afstandsfølelse. Nietsche hænger sig her for meget
i visse Etymologier, der, selv om de ere rigtige, ikke bevise noget
afgørende. Langt større en Rolle end Forholdet til andre Racer
eller Stænder maa dog paa primitive Udviklingstrin Forholdet til
de andre Medlemmer af samme Klasse eller Familje have spillet.
Under den fælles Kamp for at bestaa fører dels Sympatien, dels
den gensidige Fordring om Hjælp og Bistand til en stadig
Betragtning og Vurdering af Handlingerne, de andres og de egne.
Det bliver Genstand for alles Opmærksomhed, i hvilken Grad de
fælles Interesser ske Fyldest. Det kommer an paa, hvem der er
den bedste Kriger og Jæger, den kløgtigste Medicinmand, den
snildeste Raadgiver. Her var Stof nok til Vurdering. Indenfor
enhver Gruppe af Mennesker er der Forskelle i denne Henseende;
alle ere ikke éns, yde ikke lige meget. Der var Pligter, der stadigt
trængte til at indskærpes selv indenfor de frie Krigeres Kreds;
der var naturlige Autoriteter (Forældre), eller der dannede sig
uvilkaarligt Autoriteter, som kunde indskærpe dem. Der dannede
sig snart en offentlig Mening, og der udtaltes Domme til Ære og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
