Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - V. Stuckenberg: Et Spøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Spøgelse.
Uet var en kold Decembernat,
jeg traf ham i den øde Skov;
og længe før ham selv jeg saa,
jeg hørte Smækket af hans Hov
mod Vejen, som laa hvid og glat.
Han gik og tygged paa et Straa
og havde Granris i sin Hat,
og Hatten lidt paa Sned var sat;
han traved ud paa Bukkeben
og krummed om en vissen Gren
sin magre Haand og trak sit Vejr
med gamle svage Mænds Besvær.
Og da han saa mig, nikked han
og hosted lidt og gjorde Holdt —
— »Hu hu! go’ Ven! det er lidt koldt!
det værker i min sidste Tand!
og mine Fingre — se, du smaa!
de er som Maaneskygger blaa!« —
Saa pusted han i Haanden lidt
og saa paa mig og lo med ét.
— »Du kender mig — he! he! — jo! jo!« —
Som Blæst i vissent Løv han lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
