Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N.: Rigsrettens Omdannelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lovens § 25 hjemlede foreløbige Lovgivningsret, som, takket være
Højesteretsdommen af 15de Oktober 1886, nu fremtræder uden
at være knyttet til de Forudsætninger og Indskrænkninger, som
den tidligere Retsopfattelse vedkendte sig, og som er i Færd
med at udvikle sig fra et Retsmiddel — som den
grundlovgivende Rigsforsamlings Mænd vilde det, til at bøde paa
Rigsdagens Fraværelse i det enkelte Tilfælde, — til et
Magtmiddel til al bøde paa Folketingets manglende »Ævne og Vilje*
til at vedtage de af Regeringen forelagte Love i den Form og
Indhold, Ministeriet anser for den rette.
Men en Følge af Dualismen er det endelig, og det er dette,
som i denne Forbindelse er af størst Interesse, at Rigsretten i
sin nuværende Skikkelse er bleven ude af Stand til at gøre
Fyldest, o: er bleven ude af Stand til at betrygge
Ministeransvarligheden. I det saare, saare sjældne Tilfælde, at en
Minister skulde nedværdige sin Stilling til at begaa ’aabenbare
almindelige Forbrydelser, vil han selvfølgelig baade blive anklaget
for og dømt af Rigsretten for sin Embedsførelse; men for slige
rene Undtagelsestilfælde vil den i Virkeligheden ikke behøves; ti
man tør rolig forudsætte, at Kongen øjeblikkelig vil have fjærnet
en saadan Raadgiver, og Rigets almindelige Domstole vilde i og
for sig være fuldkommen kompetente og habile til at dømme
ham. Men i de sædvanlige Tilfælde, i de Tilfælde, som egentlig
blot have aktuel Interesse, og for hvis Skyld netop Rigsretten er
bleven anordnet, i de Tilfælde altsaa, hvor der er Spørgsmaal
om Misregering i Almindelighed, Vanrøgt af Statens Interesser,
tvivlsomme Kompetenceoverskridelser, Indgreb i Rigsdagens
Rettigheder, uforsvarlig Brug af de kongelige Prærogativer osv., i
alle saadanne Tilfælde vil en Regering, der støtter sig til
Folketinget — man tænke sig et Øjeblik, at der gaves en saadan —
ikke blive anklaget af den simple Grund, at dette Ting vilde se
med Regeringens Øjne og være dens medskyldige eller
med-forbundne under saa godt som alle Eventualiteter, men omvendt
vil en Regering af Landstingets Midte under de tilsvarende
Forudsætninger lige saa lidet blive dømt af Landstinget, hvis Flertal
ligeledes vil se paa Forholdene med Ministrenes Øjne og være
deres medskyldige og medforbundne, medens der i Højesteret
altid vil være adskillige Medlemmer, som vanskelig kunne faa i
deres Hoved, at en af Kongen udnævnt Regering kan have Uret.
Folketinget vil derfor ikke rejse Anklage; ti en Frifindelse vilde
Tilskueren. 1888. B9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
