- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 6 (1889) /
898

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. phil. V. Pingel: Endnu nogle Ord om dansk og almindelig Geologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tandbesatte Næb, sine Klør paa Forlemmerne og sin lange Række
af Halehvirvler minder om Krybdyrene.

I det næste Afsnit, der handler om Jorden som
Himmellegeme og samler de Oplysninger fra Stjærneverdenen, som ere i
Stand til at opklare Jordens Oprindelse og Udviklingshistorie, ville
vi særlig fremhæve de Stykker, der handle om Meteorstenene og
de Nordenskiöldske Jærnblokke. Vi erfare heraf, at man i Sverig
kun kender 2 sikre Tilfælde af Meteorstensfald fra 1869 og 1876
og i Danmark ligeledes 2 fra 1654 og 1878. Om det sidste, der
fandt Sted ved Mern i Præstøegnen, er det maaske ikke af Vejen
at meddele, at Ejeren af Stenen, der selv havde set den falde ned
fra Luften, maatte høre saa mange Spotterier over denne, som
man mente, umulige Historie, at han allerede havde i Sinde at
kaste den bort. Men heldigvis fik rette vedkommende i Tide Nys
om Sagen, og den himmelfaldne Sten gemmes nu i vort
mineralogiske Musæums Samling af Meteoriter. Ogsaa Beretningen om
de Nordenskiöldske Jærnblokke har en særegen Interesse for os
danske, dels fordi den berømte Opdager har fundet dem i det
danske Nordgrønland, dels fordi den næststørste af de mægtige
Blokke har faaet sin Plads i Gaarden bag ved
Universitetsbiblioteket i København. Om disse Jærnmasser for øvrigt ere af
meteorisk Oprindelse, som Opdageren mente, er blevet i høj Grad
tvivlsomt ved den Iagttagelse af den yngre Steenstrup, at somme
Basaltgange i Nærheden af Findestedet paa Øen Disko indeholde
Jærn af ganske lignende mineralogisk Sammensætning.

De Eksempler, som jeg har anført, ville vistnok tilstrækkelig
have godtgjort, at Neumayrs Jordhistorie i Nathorsts Bearbejdelse
foruden sin store almenmenneskelige Interesse indeholder en Mængde
Oplysninger, som særlig angaa den skandinaviske Halvø, Danmark
og Danmarks nordiske Bilande. Den vedkommer os derfor i
dobbelt Henseende og fortjæner i høj Grad at kendes ogsaa af os.
Den Omstændighed, at Bogen er skreven paa Svensk, vil dog vel
ikke kunne afholde nogen dansk fra at tilegne sig den rige
Belæring, som den yder i en usædvanlig klar og smuk Form. V.

V. Pingel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1889/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free