Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Moderne Forfattere. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og da døt er til denne sidste frie Virksomhed hans fine og hurtig
modnede Kierlighed til Ragni knytter sig, er der noget urimeligt i
ikke at give os fuld Besked her. Det maa føles som en Mangel
ved Bogen. Hvorfor er dm muntre og noget haardhændte, kloge
Mediciner saa blød og fortrøstningsfuld overfor de vege, næsten
forsvuadeade Muligheder hos Ragni? Hvad har han i sit unge
Liv lært blandt Kvinder? For at en almindelig spydig
Kristiania-Student ikke havde handlet som han, kan vi let blive enige om.
Der er den Fejl her i Fortællingen, at noget skal betragtes som
selvfølgeligt, der ikke er det.
Men efter denne Opdagelse gør vi andre. Bjømson har far
vilkaarligt ordnet sig Forholdene i den lille By, hvor Kallem og
Ragni, Ole Tuft og Josefine lev«. Saa ubetinget afekaaret fra
al Berøring med Byen kan en Mand i Kaliems Stilling ikke være,
eller hvis han er det af de eller de særlige Grunde, maa det
spille en Rolle i hans Liv, og hvis ikke i hans, saa i hans
Hustrus. Denne Tabu, som Bjørnson først næppe lad« sine
Personer ænse, og som siden pludselig bliver en dræbende Magt, er
ikke ægte. Og han gør den tilmed aabenbart usandsynlig først
ved at lade Kallem og Ragni komme i Selskab hos Doktor Kent
og senere ved at lade Kallem gaa paa Bal i Byens selskabelige
Forening.
Men fremdeles: Er der ikke noget tilsløret over alle
Personerne i Bogen? Hver Handling af dem staar i sine enkelte
Træk anskuelig spm i den klare Dag, men er det meste af det,
de gør, os ikke vedblivende ret forsvarlige Overraskelser? Der
er et eget Forbehold i Bjørnsons Maade at skildre sine Personer
paa, som om det var ham om at gøre at bevare en sidste
Bevæggrund til deres Optræden i Skjul og Mørke. Det er ikke
Karakterernes Selvmodsigelser og pludselige Spring ud fra den Ege
Bane, han skildrer, det er tvært imod sluttede og faste Udviklinger,
men disses sidste Muligheder opspar« han paa en noget
ufyldestgørende Maade. At Kallem kan slaa sin Søster, den statelige
Præstefroe, paa Øret midt paa aaben Gade, er vanskeligt at
fastholde, ligesom ogsaa, at han efter sin Hustrus Død kan sende de
barn ov« al Maade vigtige Papirer, hun har efterladt, ud af Huset
og over i Fjendens Værge, men mere utilfredsstillende er dog den
fartsatte Uklarhed, Forfatteren lader hvile over Ragnis første
Ægteskab. Og hele Josefines Person, og den Magt, der tales om, at
Prøsten Tuft har gemt paa og til sidst lader bryde løs ov« sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
