Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og skammer sig over sin Fødsel. Veninden kerer at arbejde, at
elske Bondens Liv, at tænke dybt og godt og at udvikle sin
Karakter. »Ingen vil her være mere end de andre«, skriver hun,
»og jeg tror det gælder om os «Jles, at vor Hu staar til de
tarvelige Bondehjem, hvor en Husmoder med god Vilje og et godt
Sind kan udrette saa meget.«
Saadanne Paralleler ere talrige hos Saxo«. Mange af hans
Figurer er Parvenuer af Bondeslægt, — Parvenuer som vanslægter,
efter at være omplantede i en Jordbund, der ikke passer for dem.
I »OSrad«, »Omplanterad«, »Ett slut« har han fremstillet dem,
og Byen er den Afgrund, sotn opsluger dem alle. »Ser du ikke,
hvilke vanvittige, kostbare Fornøjelser Byfolk driver, af Mangel
paa Virksomhed og Natur«, lægger han en Bonde i Munden, og
ægte revolutionært siger en anden: »Til Byen maa vi slæbe alt,
hvad vi kan hobe sammen, for at de kan spille fine og bo fint
og spise saa godt, at vi ikke kan faa saadan . et Maaltid en Gang
om Aaret, som de faar tre Gange om Dagen«.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
