Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Nils Erdmann: Den moderne svenske Literaturs Folketyper, Folkeliv og Folkelivsskildrere. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i mange Kunster; ogsaa herved bliver Carlsson en Slags Type
for Strindbergs Bonde.
Kulturen bliver endnu værre, da den kommer under en
anden Form. Et Aktieselskab køber Rågholmen lige ved Hemse
og driver Grubedrift. Naturmennesket Carlsson kan ikke værge
sig mod Kulturmennesket, narres til at tage Aktier i Betaling for
sin lille 0, overlistes ved Smiger og faar Titel af Revisorsuppleant.
Han lader nu sine Karle ro i Baadsmandstakt til Øen; ban sidder
selv ved Roret i sin hvidmalede Slup; Folkene bliver ringere og
Arbejdet gaar trægt. »Freden var forstyrret. Det skød og
dundrede bele Dagen igénnem fra Bjærget. Dampbaaden hvislede i
Sundet, Skibe kom og lagde til og spyede Masser af Søfolk i Land.
Om Aftenen kom Arbejderne op til Gaarden og samlede sig
omkring Brønden; de gjorde Jag med Pigerne, og drak og sloges
med Karlene. Om Natten svirede Folkene, og om Dagen var der
ingen Orden paa dem; de sov paa Marken og stod og nikkede
ved Ovnen. Og af og til kom saa Forvalteren, saa maatte
Kaffekedlen paa, og da man ikke kunde byde den Mand Brændevin,
maatte der altid være Cognac i Huset«.
Det er Byen, Civilisationen, Industrien, det her gaar ud
over. Saa længe man var i Fred for disse Skadedyr paa Hemsø,
levede man roligt og fornøjet, var arbejdskraftig og arbejdsdygtig.
Alt dette vejredes bort, da Kulturen søgte dertil!
Lige saa klart udtrykker Forfatteren sig i S kär karlslif,
nye Billeder fra Skærgaarden, dens Natur og dens Beboere. »Mange
primitive Skikke og Retsbegreber fra Naturtilstanden«, hedder det
i Indledningen, »tyde paa, at der her ude, langt fra Samfundet,
har samlet sig en Flok uselskabelige, for et ordnet Samfundsliv
lidet skikkede Friluftselskere eller ganske simpelt praktiske
Modstandere af organiseret Krigstjæneste og Toldvæsen.––Familjen
bygger sig selv paa Grundlag af gammel Sædvane og Naturens
simple Krav«.
Det er netop disse Træk, der har lokket August Strindberg.
Skærgaardsfolk viser et mere smilende Perspektiv. Skårkarlslif
er mørkere, der giver han »Halvskyggerne«. Senere hen haaber
han ogsaa at komme til at tegne »Slagskyggerne«.
Adskillige af Billederne minder os om Skærgaardsfolk.
To er dog ny, viser os nye Typer: Klockaren på Rånø og
Historien om En brottsling. »Begynder Familjebaandene at briste
langt borte fra Slægt og Venner, og tvinges de stærke Lidenskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
