Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun burde vel saa gætte.
Der sidder de Side om Side — foran hende Billederne, en
Tomme fra hende Manden. Og ikke skulde i hendes Sjæl
langsomt Anelsen gry og gribe om sig og blive til Tro og Troen
Vished? Umuligt. Her ligger jo just Fremstillerens Opgave. At
lade dette fødes og udvikle sig og ske for vore Øjne — det
er Scenens Fremstilling.
Men Fru Gjørling siger kun akademisk og klart de skrevne
Ord, mens hun holder Billede efter Billede i en rund Arm.........
Hun læser ikke sin Øhlenschlager mellem Linjerne, og hun kender
først sin Tordenskjold, da hun i Rollebogen faar det sort paa hvidt.
Hr. Riis-Knudsen vil genoplive Øhlenschlager. Jeg tror,
han har Ret. Men saa begynde han ogsaa med at skænke ham
det første nødvendige: Liv.
Lad hans unge Trup i Øhlenschlågers stærke Ord finde
det stærke Udtryk for deres egne unge Tanker. Lad dem storme
løs, og lad dem tale af deres fulde Lunger.
Er der Fejl deri, Publikum vil dog lytte, hvis der blot er
Ungdom og Sjæl.
Fru Gjørlings akademiske Recitationer er ingen
Genoplivelse af Øhlenscblåger, de er kun Beseglingen af hans Død.
Medens Dagmarteatret haardnakket holder sin Tordenskjold
paa Programmet, har Folketeatret blandt Rigdommene fra Kongens
Nytorv valgt et holbergsk Stykke: »Hekseri eller blind Allarm«
og det Goldschmidtske Skuespil: »I den anden Verden«.
Holberg-Forestillingen høstede i Dagspressen megen Ros.
Hvad mig angaar, maa jeg tilstaa, at den, hvor respektabel den
end var, syntes mig haandgribeligen at blotte alle de Farer, som
Holbergfremstillinger udenfor Nationalteatret kunde komme til at
rumme. Faren for at Traditionen langsomt skulde tabes.
Der var i Folketeatrets Udførelse virkelig fortræffelige Ting.
I sin store Helhed var endogsaa alle Figurerne der. Saa længe
de tav, var alt helt og holdent Holberg. Det kneb kun — naar
de Godtfolk skulde begynde at tale. Diktionen var vaklende og
usikker. Holbergs Sprog udviskedes af nogle og laa andre
besværligt i Munden. Der var ikke mer noget Tidsbillede i denne
Dialog, som undertiden endog gav holbergske Sætninger Accent
fra 1889 og strejfede selve Gadens moderne Sprog.
Men Publikum var tilfreds. De kyndigere tog Stykket som
en Række Holberg-Tableauer, hvori Folketeatrets flinke Trup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
