Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ramte et sygt Punkt i denne Bog, har følt sig »forarget« og har
maattet reagere.
Ogsaa Fagmandens Uvilje har rørt sig. Professor Høffding
roser mig for, at jeg »egentlig aldrig selv har villet være Tænker«.
Om jeg har villet være det, er et Spørgsmaal for sig; vist er det,
at jeg aldrig har kaldt mig derfor, udgivet mig derfor. Men
deraf tør man dog ikke slutte, at jeg ikke efter Ævne har tænkt
til Husbehov, heller ikke at jeg skulde være ganske blottet for
filosofisk Kundskab eller Dannelse, om jeg end ikke har drevet
det til Professor i Filosofi {saa lidt som til Professor i noget andet
Fag). Jeg maa trøste mig med, at for min ærede Modstander er
selv en filosofisk Forfatter af Nietzsches Rang heller ingen »Tænker«.
| For Prof. Høffding er jeg en »Æstetiker«. Ved min Afhandling
har jeg villet henvende mig til mine Lige, villet »servere Nietzsche
for Æstetikere«. Det er længe siden, man her i Danmark brugte
dette Ord. Det forekommer mig at passe daarligt paa mig. Jeg
ved ikke ret, hvad der af Professoren menes dermed, men indser
nok, at det skal betyde noget ikke videre fordelagtigt. Allerede
i »Etiken« forekommer nu og da en Hentydning til Æstetikere,
der ingenlunde kan betragtes som smigrende for samme; f. Eks.
naar det hedder: »Mange af de Angreb, der, især af Æstetikere,
rettes imod Ægteskabet i al Almindelighed, skyldes sikkert kun
Reminiscenser fra franske og engelske Forfattere, som polemisere
mod det uopløselige eller kun af ganske enkelte Grunde opløselige
Ægteskab«. Fraset at Angreb »paa Ægteskabet i al Almindelighed«,
selv fra Æstetikeres Side, høre til det meget sjældne, er denne
Sætning uendelig karakteristisk for en Forfatter, hvis Arbejder
synes at skylde saa vel deres gode Side, deres alt omspændende
Systematik, som deres mindre gode, nemlig en vis Mangel paa
fængslende Liv, den Omstændighed, at næsten alle Spørgsmaal
bæres Forfatteren i Møde ud fra Bøgernes Verden, ikke ud fra
Livets Virkelighed. Han kan ikke tænke sig de store Kætterier
uden som Reminiscenser fra Læsning.
Det ligger i, at ingen mindre end han har Kætterblod i
I sine Aarer. Han er baade oplyst og liberal, men han er fremfor
alt etisk og i hans Etik ikke en Kant, ikke en Særhed! Den
er et Arkiv af de pæneste Meninger, et Menneske kan have. Ikke
saaledes at forstaa, at den just vil blive lyst i Kuld og Køn af
de egentligt konservative i Religion eller Politik, som have de
aferfineste Meninger, men den vil end ikke forarge selv disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
