Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at den sandhedselskende, den sandhedskærlige i den Mening,
hvori Videnskaben forudsætter Troen paa Sandhed, aflægger
Vidnesbyrd for en anden Verden end Livets, Naturens og Historiens.
Saaledes kommer da Nietzsche til den Sætning, der i Høffdings
Citat staar saa besynderligt forudsætningsløk, at Videnskabsmanden
gaar ud fra en metafysisk Tro, den platoniske og kristne Tro paa
at Gud er Sandhed, og — til det tvivlende Spørgsmaal, han lader
følge denne Tro.
Er det nu for meget sagt, at Prof. Høffding intet har
for-staaet af selve den Tankegang, hvorimod han retter sit første
Skud? Jeg mener Nej. Overfor Nietzsches urolige Dybsind, der
bag hvert af de gængse Svar har et nyt Spørgsmaal beredt,
overfor denne samvittighedsfulde Angest for at slaa sig til Ro ved
et let færdigt og letfærdigt Svar, taler Professoren ret store Ord
om Mangel paa »filosofisk Interesse« og Mangel paa »filosofisk
Resignation«.
De have ikke den rette Adresse.
Prof. Høffding er altfor overlegen overfor Nietzsche. Han
oplyser ham f. Eks. om at Spørgsmaalet om en Morals Oprindelse
og om den samme Morals Værdi er to forskellige Spørgsmaal,
som ingenlunde falde sammen. Han har et populært Billede om
Pingvinens Vinge, der historisk set er Flyveredskab, men hvis
Værdi beror paa, at den kan bruges til Svømmeredskab, og
bruger saa det store Ord: »Om denne Forskydning af
Værdibestemmelsen, som i den nyere historiske og filosofiske Etik spiller
en stor Rolle, har Nietzsche ingen Anelse.“ Prof. Høffding vilde
ikke have sagt det, i Fald han havde et lidt mere indgaaende
Kendskab til Nietzsche end det, som kan indhøstes af en enkelt
lille Bog. Ti i »Fröhliche Wissenschaft« S. 265 ff. udvikler Nietzsche
netop dette. Han viser her omstændeligt, hvor taabelig den
Mening er, at naar man har godtgjort Urigtigheden af et Folks
eller et Menneskes Meninger om en Morals Oprindelse, saa denne
Moral derved selv skulde være kritiseret. Han bruger derom den
slaaende Sammenligning, at det er, som mente man at Virkningen
af et Medikament var afhængig af, om den syge tænker som
en Videnskabsmand eller som en gammel Kærling om Medicinen.
En lignende Uret gør Prof. Høffding Nietzsche, hvor han
forsøger at indvikle denne i en Modsigelse, naar han roser de
aktive Følelser paa Tilbageslagsfølelsernes Bekostning. Høffding
vil gøre det primitive Aristokratis Selvfølelse til en Tilbageslags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
