- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
14

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvis jeg siger: Menneskehedens Maal er at frembringe
Mennesker som Sofokles, Cæsar, Jesus, Leonardo, Michel Angelo,
Spinoza, Kopernikus, Newton, Goethe, Beethoven — kan man da
spørge: Mener du Leonardo med eller uden hans Malerier, Goethe
med eller uden hans Værker? Hvor kan man skrælle Manden for
hans Livsgerning, skrælle Stjærnen for dens Straaler!

Hvis jeg siger: Historiens Formaal er at frembringe et
Menneske som Jesus — jeg vælger dette Navn, fordi det svarer
til mine egne Ord om »de i stor Stil gode, de i hvem det godes
Genius virker« — er det da en Indvending, den Høffdingske:
»Herefter ligger det sidste Maal dog ikke i de store Mennesker,
men r det, de virke for«? Hvis et helt Tidsrum, ja et helt
Oldtidsfolk kulminerer i Jesus, saa er hans Tilblivelse det historiske
Formaal. End ikke Ortodoksien vil benægte det, for hvem dog
Hensigten med Jesu Tilblivelse var den ganske bestemte:
Menneskehedens Frelse; ti dens Opfordring har bestandig lydt: Bliv ham
lig! følg ham efter! Selv for den er Maalet han selv, ikke
hans Værk.

Hvad er dette dog for en plump, udialektisk Adskillelse,
den, Professoren gør mellem de store Mennesker som Maal og
som Midler! Hvortil dog denne unødige Moraliseren om at de
virkeligt store bør føle sig som Tjænere og Redskaber! Udelukker
det, at de er det historiske Maal? Naar Leonardo malte, saa var
hans Maleris Fuldkommenhed hans Maal, men denne
Fuldkommenhed faldt sammen med hans egen — han følte sig ikke som
Redskab til Opnaaelse af den Nydelse, Maleriet vilde skaffe — om
han end frembragte noget, der paa en eller anden Maade kom
utallige Mennesker i følgende Slægter til Gode. Ikke at tale om
at det store Menneske kan være mere værd end dets Værk. Man
ser det selv med Religionsstiftere — som Buddha, Jesus. Endog
en saa begejstret Kristen som Søren Kierkegaard skrev mismodigt,
at Kristendommen var i Grunden aldrig kommen ind i Verden;
det blev ved Forbilledet og højt regnet et Par Apostle. For ham
er Jesus den hele Kristendom.

Men Professor Høffding behøver for at forstaa hvad det er
for en daarlig Tale, denne dualistiske, om Modsætningen mellem
de udmærkede Mennesker som Midler og som Maal, blot at slaa
op hos en Forfatter, hvem han sikkert ikke vil undervurdere.
Denne siger: »Der kan gives Mennesker, som ingen egentlig etisk
Følelse besidde, og som heller ikke behøve nogen. Det, som de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free