- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
19

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Historien og alle de store Mænd kun som det tydeligste Udtryk
for disse — en Protest, jeg for min Del har kunnet istemme,
fordi jeg selv har udtalt den, før jeg kendte ham. I den
Anledning spiller Prof. Høffding Menneskekærligheden ud imod mig,
de »gode og klare og milde Øjne« der kunne opløse Masserne og
finde de enkelte ud, af hvilke Massen bestaar. Det er næsten for
billig en Maade at komme til milde Øjne paa1).

Naar Goethe skriver:

Zuschlagen kann die Masse,

Da ist sie respektabel,

Urtheilen gelingt ihr miserabel,

vil saa ogsaa Prof. Høffding belære ham om, at den enkelte i
Massen ret vel kån fortjæne Deltagelse og være i Stand til at
fælde en fornuftig Dom?

Naar Schiller skriver:

Jeder, sieht man ihn einzeln, ist leidlich klug und verständig;

Sind sie in corpore, gleich wird euch ein Dummkopf daraus,

vil Prof. Høffding saa ogsaa forklare Humanitetens store Digter,
at man bør se paa Massen med Humanitet?

Naar Søren Kirkegaard skriver: »Mængden er Usandheden«,
— han mener Angerløsheden, Ansvarsløsheden — vil Prof.
Høff-ding saa ogsaa underrette »hin enkelte«s Forherliger om, at
Mængden bestaar af enkelte?

Prof. Høffding er en stille Lærd, og det er sandsynligt at
han ikke ret mange Gange i sit Liv har set Masserne som Masser
i Drift. Jeg har i nogle faa Tilfælde set det og har bevaret et
Indtryk deraf, som er uudsletteligt. Jeg har set Umuligheden af ved
saadanne Lejligheder ved nok saa menneskelig Tiltale og nok saa
»milde Øjne« at bringe den enkelte i Massen til Menneskelighed
endsige til Fornuft — naar man da ikke kan befale eller stille
Magt mod Magt. Naar Massernes Lidenskaber komme i
Bevægelse, vil det fornuftige Mindretal, endsige den fornuftige enkelte,
blive overstemt, skudt til Side eller knust. Massen er ikke
1 -f-1 4- 1 -. • (indtil Tallet paa den kommer ud), men 1 -f 1 4- *

’) En enkelt Gang savnes det milde Blik. Det er naar Prof. Høffding til
allersidst med et Vemod, der ikke klinger rigtigt ægte, men har en
Biklang af Hoveren, minder om, at Nietzsche nu som sindssyg selv er bleven
til „en sprukken Klokke".

2*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free