Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en begyndende Poet, raadede ham til at tage Magisterkonferens i
Æstetik. Han havde jo Raad til et brødløst Studium. Men Georg
Jørgensen lo ad ham. Kunst og Poesi kunde vel være Genstand
for Nydelse, men han vilde s’gu ikke lære at ræsonnere over dem
og gøre det, som skulde være til Fornøjelse, til Genstand for Slid
og Mas.
Dette Fag blev desuden ikke doceret ved Universitetet, og
han maatte have Vejledning og Manuduktion. Han var jo fra
sin Barndom vant til, at enhver Lektie blev gennemgaaet med ham.
Desuden, naar han ikke vilde være Lærer, en Stilling, han
bad Himlen bevare sig for, hvad Pokker skulde han saa tage
Magisterkonferens for i et specielt Fag som f. Eks. Historie? Det
var jo morsommere at læse frit, hvad man havde Lyst til.
Fru Jørgensen mærkede langt om længe, at det aldeles
ikke blev til noget med Georgs Studier. > Hun betroede sig til sin
Tillidsmand, Overretsassessoren.
Denne svarede:
— Jeg forsikrer Dem, Frue, at Sagen ogsaa har ligget mig
paa Hjærte. Han er en saa vakker Fyr, søger kun ordentligt
Selskab baade i Familier og paa de elegantere Kaféer. Men ...
hvor ondt det end gør mig at sige Dem det ... videnskabelig
anlagt, er han næppe.
Overretsassessoren gik selv til Georg Jørgensen, forestillede
ham mildt, hvorledes Aarene gik, hvorledes hvert Menneske, selv
naar Vorherre har begunstiget ham med relativ Velstand, bør
søge det Punkt, hvor hans personlige Vilje falder sammen med
Samfundsviljen . . . gribe aktivt ind i den store Organisme som
et nyttigt Lem. Om han f. Eks. ikke som sin afdøde, hæderlige
og forstandige og ingenlunde uvidende Facler, vilde slaa ind paa
den kommercielle Bane?
Georg smilede lumskelig ad Assessorens dannede Talesprog,
men gav ham Ret i, at det var bedst at prøve et eller andet
endnu en Gang. Han fik med Lethed Plads paa et Handelskontor.
Hu ha! Det var dog det værste, det mest aandsfortærende
af alt, hvad han endnu havde rørt ved.
Og Tiden gik og gik. Georg Jørgensen overskred
Tredive-aarsalderen, blev fra Balkavaller og. Selskabsmand Pebersvend og
hver Aften Gæst paa en Schweizer-Kafé. Han fik en Del flygtig
Omgang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
