Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke saa dejligt i Paris. Det var »overlegent« at bringe det
Resultat med hjem til København.
Dog var Georg Jørgensen mere ene, end han havde været
hjemme, kedede sig maaske hyppigere og længere ad Gangen,
tænkte dog med Gru paa Udsigten til at komme hjem til
København og se de samme Kaféer, paa at overvære en pretnibre paa det
kongelige Teater og se akkurat de samme Ansigter i første Parket,,
dem han kunde uden ad.
Alt i alt ... der var ikke saa galt i den Seineby.
II.
Det var en Morgen midt i April Maaned. Georg Jørgensen
laa lænet med Armene paa Jærnrækværket udenfor sit Vindue.
’ Jærnbanevoldens Skraaning lige overfor ham svulmede
allerede af saftigt Græs. Buskenes Blade var dels helt udfoldede,
dels laa de sammenfoldede som Piber i et Kalvekrøs; Violer tittede
frem af Græsset. Et Blik til Siden, og den lille Nabohave, der
bestod af en lille bitte Plæne i Midten, saa nydelig ud. Den var
prydet med et tæt pudret, blomstrende Abrikostræ; en Gang,
belagt med skarpt Grus løb omkring Plænen, og langs den raa
Kalkstensmurs Rand strakte sig et lille, smalt Blomsterparterre, tæt
spættet af de tidlig fremdrevne Rhododendra, Gyldenlakker,
Hya-zinter, Tulipaner, i forskellig Højde, i sammenpresset Farvepragt
som et orientalsk Tæppe.
— Kønt er det s’gu — aah — aah — ja! mumlede Georg
Jørgensen, mens han indsugede den syrlige Lugt fra Muld, Blade
og Knopper, der krydredes fra Haven, det bløde Lys og de duftige
Omrids af Genstandene, de fine Lysreflekser i den lune Foraarsluft
der nede fra den fugtige frugtbare Seinedal.
Men paa én Gang — det syntes han i det mindste, ti han
anede ikke, hvor længe han havde ligget paa Maven over
Jærn-rækværkets Tværstang — blæste det op. Det ene Vindue slog
mod hans Ryg, saa Espagnoletlen klirrede. Støv hvirvlede op i
hans Næse nede fra Gaden. De unge Buske paa
Jærnbanevoldcn-dukkede sig til Siden, et flammende Lys fejede over Græsset.
Graa Kugleskyer væltede deres graa Masser op fra Vest. Store
Vandklatter faldt plaskende mod Vinduets Karm — Forløbere for
en Byge, der snart piskede baade Hagl og Regn mod hans ene
Kind og gjorde Papiret i hans Cigaret vaadt, saa Tobakken kullede
og smagte ækelt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
