- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
40

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gav han det Udseende af, at hans Bevægelse var frivillig. Jeanne
gik videre i almindelig Gangart, hentede et Par blodbrune Handsker
op af Lommen, trak dem paa, mens hun spyttede paa sine Fingre
for at faa Handskefingrene til at glide lettere over dem. Saa
knappede hun dem og blev færdig med denne Stump Toilette og
med at rette paa sin Frisure et Øjeblik, før hun var naaet lige ud
for Bænken, hvor Georg Jørgensen sad.

— God Dag, Hr. Georges, sagde hun. Svedperlerne trillede
ned ad hendes Næse, men Kindernes Rødme klædte hende godt.

Samtidig med Hilsenen gav hun sin Kavaller et Vink. Han
fjærnede sig, skottende hen mod Georg Jørgensen, hvem det forekom,
at han med et skeptisk Blik betragtede den graa Bulehat, han
bar, — dette Tegn paa dansk Uafhængighed af fransk Ceremoniel,
som fordred høj Cylinderhat, i alt Fald om Søndagen, af en
Kavaller. Men da den spinkle Fyr fik spyttet sin Cigaretstump
flotlangt ud, fik Georg Jørgensen lige set, at han havde et meget
ungdommeligt Ansigt, med et dunet Forvarsel om en sort Moustache,
en meget bleg Hudfarve, lange magre Hænder med en blinkende
Ring og en klo-lang Negl paa Lillefingeren.

Jeanne slængte sig ugenert ned paa Bænken ved Siden af
Georg ^Jørgensen.

— Man morer sig, som man kan, ikke som man vil,
Hr. Georges. . . . Kommer De paa Ballet i Aften?

— Jo, hvis Jordemoderen kommer.

— De behøver ikke altid at nævne hende saadan. Hun
hedder Madame Berthe og lider ligesom De af Melankoli, fordi
hun har haft en ond Mand. Men hun kan ikke gaa ene, som
hun gaar. Hun er kun fem- og tyve Aar.

— Ja, og jeg er fem- og halvfjærds, Jeanne.

— Jeg havde dog troet, De var end nogle Aar yngre.
Hm . . . men saa kan De jo snart trænge til at passes af en
Kvinde, der er kyndig i at pleje syge, om det ogsaa er af en
anden Slags.

Jeanne lo, saa hun maatte holde sig i Siden. Da hun
stønnende og pustende havde faaet Bugt med Anfaldet, sagde hun:

— Men saa sés vi i Aften i Jærnbanekaféens Have.

— Lad gaa ... det vil sige, hvis Madame Berthe kommer____

Under dette Replikskifte havde Fyren, som før dansede

med Jeanne, langsomt bevæget sig ned ad en skraa Sti til Floden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free