- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
50

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i »le Printemps« ved Afdelingen for Handskerne. . . . Direktøren
for Paraply- og Parasol-Reolerne gjorde Kur til mig. ... Nu

springer jeg over noget, som en Mand i Deres Alder maa forstaa–

Da det var kommet saa vidt, saa tvang jeg ham til at blive min
Mand, for jeg henvendte mig direkte til Husets Chef, og han stod
paa min Side. Jeg var gift i to Aar. Min Mand var mig utro.
Jeg troede endnu paa det, som de skriver om i Bøgerne. Der kom
Scener. Han slog mig ... jeg bed ham, saa hans Kind for evige
Tider vil bære Mærke deraf. . . . Han gjorde Scener i Magasinet,
vi fik begge Afsked. Vi flyttede hertil, med vore to Børn. Jeg
etablerede et kemisk Farveri og Vaskeri, han lejede en Café, som
han skulde passe. Men han passede mere sin Buffetdame end sine
Kunder. Jeg skaaner Dem som undselig Mand fra de nordlige
Lande for alle uappetitlige Enkeltheder og overlader Dem at
udfylde Hullerne i mit Livs Historie. En skøn Dag er Kaféen lukket..
Herren og Buffetdamen forsvundne (hun knipsede med Fingrene)..
min Forretning, som gik ret pænt, var ødelagt, for jeg maatte
betale hans Gæld. Endnu troede jeg paa Kærligheden ... en
Lieutenant af Ingeniørregimentet i Versailles . . . ikke mere om
den Sag, end at ban giftede sig med en Læder handlerenke, da
han blev Kaptejn ... og han var endda rig selv. Mit Rygte var
ødelagt. Jeg mistede de bedre Kunder. Men min Dreng har jeg
i Kost i Fontainebleau, og min Datter er ude paa Landet ved
Orleans. Men nu tjæner jeg omtrent 3000 Francs om Aaret; jeg
har ved en brav Læges Hjælp ... jeg vil følge Sandheden og
tilstaa, at han ikke var aldeles uinteresseret ... nu vel. De
kender jo ogsaa Livet . . . men han var gift ... De forstaar jo
nok . . . ved hans Hjælp har jeg erhvervet mig Kundskaber; jeg
vil tage de Eksaminer, som berettiger mig til at hjælpe uskyldige
Smaa ind i denne vanskelige Verden. . . . Har De blot talt paa
Skrømt til Jeanne, saa tilgiver jeg Dem, men da hun sagde mig
Deres Stilling, angav mig omtrentlig Deres Alder, saa fandt
jeg, at det ikke var et uforstandigt Arrangement, om vi ... og
saa videre. ... De forstaar, at jeg tænker paa mine Børns, først
og fremmest paa min Søns Fremtid. Jeg ønskede ham gærne i

sin Tid anbragt i et Magasin i Paris.____ De kan forhøre Dem,

hvor De vil, og hvis De opdager, at jeg ikke har talt Sandhed,
har De Ret til at overvælde mig med Deres Foragt.

Madame Berthe havde under hele sin lange, i Ilmarsch-Tempo
fremsagte Tale, ikke set paa Georg Jørgensen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free