Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et lindrende Smil over de sidste Ords pathetiske Klang,
strøg over hans Ansigt, og det forsonede ham lidt med Billedet
der inde i Spejlet. Han kendte sin gamle Ven, Georg Jørgensen,
igen. Han begyndte at føle sig mere dansk i Sind, stod op og
sagde med Deklamatorbetoning:
— Saa sandt jeg lever ... ut vivam ... jeg brygger en
stærk Toddy, more majorum . . . paa Fædrenes Vis.
Han stod op, tog Underbenklæder paa, kom Vand paa sin
Spirituskedel, tændte an under den, tog en Kogriaksflaske ud af
Skabet, mens han først fløjtede og saa nynnede Métras populære
Melodi til de danske Ord fra et Teaterstykke:
Jeg var saa stor som saa,
jeg end i Vuggen laa
og brølede endelig op:
Og han var Lieutnant ved Husarerne
samtidig med, at Vandet boblende løftede Laaget af Kedlen.
Han blandede en forsvarlig Drik ... og kort efter genlød
Værelset af Snorken, et sikkert Tegn paa, at det var lykkedes
ham at betvinge alle søvnforstyrrende Tanker og Minder.
Han vaagnede sent, Klokken over ti, ved en stærk Banken
paa sin Dør.
— Kom ind, raabte han ærgerlig. Det gjorde saa ondt i
hans Hoved, da han raabte.
Han havde gærne føjet en Ed til, men udelod den dels
paa Grund af Hovedpinen, dels af en Rest af
Sømmelighedsfølelse, men fortrød det, da den indtrædende ikke var andre end
Jeanne, ti hende undte han en grundig Forbandelse, det tykke Dyr!
— ISængen endnu! Ha, ha, ha, Hr. Georges? Turde man
vide, hvad De har drømt om.
Georg Jørgensen søgte at frembringe et Blik, som kunde
frembringe Følelsen af den Afstand i social Stilling mellem en
dansk Candidatus philosophiæ og en fransk Vaskepige. Men han
havde selv begyndt at indføre en familiær spøgende Tone, havde
nedbrudt Skranken, følte det og sagde:
— Gaa et Øjeblik, saa skal jeg staa op . . . kom igen om
fem Minuter.
— Aa, for den Sags Skyld, Hr. Georges ... saa er vi jo
begge over den Alder og har jo nogen Erfaring. Jeg kan se ud af
Vinduet, mens De gør et foreløbigt Toilette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
