Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Professoren« havde lukket sine græske Bøger, lagt Leksikonnet
ved Siden af Glasset over Uret og stukket Duodezudgaven af Homer
i sin Lomme. Han stod og vaskede sine Hænder ved Jeannes
Vandfad.
Jeanne ligger der ... der paa Sængen, sagde han . . . paa
Tæppet, sammenrullet som et Nøgle Garn.
Ja, der laa hun. Sine Sko havde hun sparket fra sig med
Fødderne — de laa langt ude paa Gulvet hver for sig, langt fra
hinanden. Hendes store, fede, hvide Arme og rødbrune Hænder
var slyngede om hendes Nakke. Ansigtet havde hun klinet tæt
ind mod Væggens Tapet.
— Kald paa hende Léonce, bød Madame Berthe, og sig
hende, at Dyrlægen har erklæret, at Minette er uden Fare.
Jeanne rejste sig, ordnede i stor Hast sine Pandelokker
med Fingeren, saa ud, som om intet var i Vejen, og sagde:
— Saa gaar jeg videre med Tøjet. Laan mig Deres Nøgle,
Hr. Georges, jeg lod jo alt ligge paa Deres Værelse. . . . Coco,
skynd dig ud og pas dine Timer. . . . Straks, skynd dig, min
Gris . . . ikke gaa sammen med mig . . . dine og mine Kunder
hører til forskellige Samfundsklasser, det maa Du stadig huske
paa . . . aldrig gaa sammen med mig paa Gaden ved høj lys
Dag ... vel Berthe. . . . Men Rigolo ... Straffen er for haard. ...
Men tænk Dem, Hr Georges, et fattigt, stræbsomt Fruentimmer,
■der har samlet Minette op nede ved Kajen som lille Killing . . .
hun var smidt ud for at druknes . . . havde maset sig op i
Mudderet ... jeg tog Sko og Strømper af. . . reddede hende. . .
opdrog hende ligesom han der ... (hun pegede mod »Professoren«)..»
hun var min eneste Glæde, den eneste Ven, som var mig tro, ...
for Menneskene er ikke saa gode som Dyrene . . . hvis De redder
hende, Hr. Georges, skal jeg aldrig glemme Dem i mine Bønner...
jeg staar under Dem i Dannelse og Lærdom ... ja, Berthe staar
ogsaa under Dem, men ikke saa meget, som De tror, for med
Undtagelse af Ortografien, saa. . . . Naa, bliv ikke vred ... De
behøver ikke at lade Deres Silkekjole knage Berthe ... men skaffer
De mig Katten rask ved den svenske ... om Forladelse danske
Herres Hjælp ... saa ... ja, ja. Nu gaar jeg . . . Coco er jo
langt nede ad Gaden. . . . Men nu indrømmer jeg, at det er
Minettes egen Skyld. Hun kunde være bleven ved Rigolo og fra
den skævøjede Grønthandlerkat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
