Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Overensstemmelsen med Omgivelserne sandsynligvis forøges, ikke,
som N. eller Brandes, mener formindskes.1)
Maaske bliver det virkelige Kulturfremskridt alligevel
omtrent det samme, ti det er (Jog til syvende og sidst Samfundets
Assimilationsævne, der bliver det afgørende. Det er med Ideerne
som med den Luft vi indaander. Den bestaar af de to Elementer
Ilt og Kvælstof. Det er Ilten vi skal bruge, men den maa være
blandet med 4 Gange saa meget Kvælstof for at kunne indgaa i
vor Organisme. , Forøges det ene Element, maa det andet
nødvendigvis forøges i nævnte Forhold. Ogsaa Ideerne har deres
Kvælstof, Menneskedumheden, hvis Modstand vokser i samme
Forhold som Ideerne, er mægtige og ny.
Ligesom den fysiske Kraft i Universet til alle Tider er identisk,
hvor forskellig den for Resten kan optræde og være fordelt, er det
ikke usandsynligt, at Genialiteten er den samme nu som før, at
altsaa Tilbagegang i én Retning kompenseres af Fremgang i
andre. Man bør derfor holde op at tale om, at et Folk eller
en Tid har en højere Kultur end en anden Tid eller et andet
Folk, men derimod undersøge i hvilke Henseender
Overlegenheden er fremtrædende. —
Skøndt stor Genialitet altsaa sjælden gaar i Arv, glipper
Parabelen mellem Geni og Sindssyge dog ingenlunde helt paa
dette Punkt, ti der er mangfoldige Eksempler paa, at Geniet har
haft sindssyge Forældre, og ligeledes at Geniets Børn har været
Epileptikere, gale eller — Forbrydere. Læserne henvises bl. a.
til lllustr. Tid. Nr. 19 og 20, hvor jeg har gennemgaaet spanske,
russiske og svenske Fyrsteslægters Stamtræer, og paavist
hvorledes Geni og Sindssyge ofte afløser hinanden. Prof. Lombroso
gør opmærksom paa, at der endog eksisterer en Slags Statistik *)
*) Selv Kenan, der har været en af de ivrigste Genidyrkere, ser ikke mere
Fremtiden saa sort. I Fortalen til sine Ungdomserindringer (1883) gør
han opmærksom paa at Descartes, der dog levede i det store 17de
Aar-hundrede, ingensteds befandt sig saa godt som i Amsterdam, fordi „alle
Folk dér var Købmænd”, og ingen lagde Mærke til ham. Selv om
Tilstanden bliver nok saa „amerikansk”, vil det dog ikke kunne tænkes, at
en Giordano Bruno kastes paa Baalet eller at en Galilei pines. „Nous
n’avons pas le droit d’étre fort difficiles”, udbryder Renan; „dans le passé
aux meilleures heures, nous n’avons été que tolérés. Cetle tolerance
nous l’obtiendrons bien au moins de l’avenir.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
