Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hvad vil hun ha’e?
— Ach — a’ Glas Bier, sagde Fru Simonin yderlig
beroligende. Ved Generalindens Bordside blev der mer og mere tavst;
de udspilede Vifter virkede som et Slags Stakit.
Etvøs var ude. Dørene lod han staa.
— Er der 01? sagde han forvirret og løb rundt, som kunde
han finde Øllet et eller andetsteds paa Bordene. Har vi 01?
— Hvad? sagde Madam Brofeld, der var ved den søde
Budding.
— Hun ønsker 01, sagde Etvøs, der forfjamsket rodede i
sine tomme Lommer.
Og de. andre gentog det, mens ogsaa de begyndte at
bevæge sig sanseløst rundt.
— Ja — Silla har vel Penge, sagde Etvøs, der brat brød
af: Men rask — rask ––––-sagde han og løb ind.
Inde havde Fru Etvøs faaet Ericsson fat:
— Emmeline har Penge, hvidskede hun og sendte ham ud.
Gustaf Adolf af de ni sprang efter 01.
Der var blevet ligesom lidt mere stille igen, og Fru
Simonin, der havde sét let ned over Generalindens Række —
Géneralinden var en født Prinsesse Trubetzko! og hun tilbragte
sin finske Forvisning med et Udtryk i Ansigtet som en Potentat,
der døjer en Gallaforestilling hos en mindre Fætter og i et Sprog,
han ikke fatter — slog over i Fransken og bragte en Hilsen fra
Fyrstinde Ghika, som hun netop havde truffet i Paris.
Hun blev ved at tale Fransk, mens hun sprang over til
Rumænien og fortalte om Dronning Elisabeth — Id charmante
v femme! — og Hoffet i Bukarest.
• — Tyve er de, sagde Violonisten kort og han begyndte
at fortælle en Anekdote om Hofhiarchallen i Rumænien, der
havde stjaalet det Armbaand, Dronningen vilde skænke Fru
Simonin; Fru Simonin hørte ikke; hun blev ved at konversere
Generalinden, der lidt efter lidt tøede op og spurgte om en Agraf
af Perler paa Fru Simonins Skulder hørte til en Garniture —
hvad den ikke gjorde, den var en Gave af Hendes Majestæt
Dronningen af Spanien:
— Des perles esquises — n’est-ce-pas, madame.
Generalinden faldt hen, over Perlerne. Og Fru Simonin
kaldte Violinisten op — Etvøs var ude igen at se om Øllet —:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
