- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
87

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i begge Hænder. Hun sagde ingen Ting, men stod bara og saå
ham taknemmelig op i det runde Ansigt.

Der blev stort Spektakel. Herrerne gik allerede i
Spisestuen i Gang med megen Cognac, og Violinisten gjorde
Behændighedskunster med en Underkop midt i en Kreds af Damer. Silla,
der skulde samle Kaffekopper sammen, mønstrede, med den fyldte
Bakke støttet mod sin Mave, nøje hver enkelts Toilettepragt, og
Grev Silfverbjelm vilde, ført af Ericsson, ud at komplimentere
Madam Brofeld.

Alle Døre var aabne, det var som det hele Hus flød i ét
i den festlige Glæde. Inderst saå man — et Øjeblik — Emmeline,
der uddelte Rationer til de otte ved Lyset i Flasken paa Bordet
ved Fodenden af Sængene––––-

— Nu er De tilfreds, sagde den lille Tenorist, der stod ved
Siden af Fru Etvøs.

— Ja, sagde hun, og lo ham op i Ansigtet som et Barn.

Fru Simonin gabede adskilligt bag sin Vifte.

Nu havde hun til Afveksling flyttet sig over mod
Kakkelovnen — den var glohed nu, takket være Emmeline — og stod
med et Par Herrer hvoraf den ene var Vicekonsulen:

— Altes Ding, sagde hun for at komme løs igen og pegede
paa Klaveret.

Hun slog et Par Toner an, idet hun gik forbi, og endnu
et Par:

— Sie, Berg, sagde hun med ét interesseret: høren Sie, es
klingt wie eine Spinette.

Hun skubbede til Pianostolen og satte sig, mens hun blev
ved at tage nogle Akkorder.

Der var ingen der vidste, hvordan Frøken Blanck pludselig
var kommen forrest og sad to Skridt foran alle andre, i en
Fletstol med sin Lorgnet.

Stille var der blevet som med et Slag. Etvøs stod ved
Siden af sin Kone:

— Adolfa, Adolfa, blev han ved at hviske, mens han
krampagtig klemte om hendes Haandled.

Fru Simonin slog over i et lille Stykke af Haydn.

— Klingt doch lustig? was? sagde hun, da det var ude.

Ingen svarede, og hun spillede igen — en lille Ting af

Scarlatti, Fra Etvøs saå ud, som saå hun et bibelsk Syn midt i
sin Dagligstue.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free