Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Aktricer i Tale. Det synes ogsaa, som om han har haft gode
personlige Betingelser for at finde Rede i Tidens filtrede, politiske Væv:
han var velset i ret forskelligartede og indbyrdes modsatte Kredse
— i England f. Eks. baade ved Hoffet og i Lady Palmerstons
Salon —, og i Besiddelse af ikke ringe politisk Dannelse og
lagttagerinstinkt. For sin egen Person formaar han ikke at vække
nogen synderlig Interesse og tilsigter det næppe heller: des mere
Lys lader han falde over de Personer og Forhold, mellem hvilke
han færdes.
Allerede Grev Vitzthums første Bidrag til den politiske
Memoireliteratur, Bogen Berlin und Wien, der udkom 1886, vakte
megen Opmærksomhed. Den var just ikke rig paa nye
Oplysninger eller pikante Afsløringer, men den gav et friskt og
personligt Billede af en betydningsfuld Periode i Tysklands nyeste Historie:
Østerrigs Fald og Genoprejsning i Aarene 1848—52. Den pur unge
sachsiske Diplomat giver i disse fortrolige Breve til nære
Slægtninge en tro Genspejling af Synsmaader og Stemninger i Wiens
aristokratiske Kredse. Først den blinde Rædsel over Revolutionen,
Fornemmelsen af, at alt, hvad man havde stolet paa, styrtede
sammen, og en tilsvarende Overvurdering af Folkebevægelsens
Styrke. Saa under det »gemytlige Anarki« — hvor Aula’ens
Studentermøder var det egentlige politiske Brændpunkt og hvor
Literater og Studenter, hvis Navne ingen før havde hørt, ind- og
afsatte Ministre — en voksende Fornemmelse af det radikale Partis
Hulhed og Formaalsløshed og endelig, da den østerrigske Hær
vandt sine første Sejre over Revolutionsbevægelsen, en absolut
Foragt for denne, der steg til Had under Optrinene i Wien
d. 6. Oktober, da Grev Latour myrdedes og Revolutionen for
første Gang fik et virkelig skrækindjagende Præg. Fra nu af
blev Udryddelseskrigen mod de »moderne Barbarer« Løsenet, og
Forfatteren jubler af Fryd over Kløverbladet
Radetzky—Windisch-grätz—Jellachics Bedrifter. Han ser i den østerrigske Reaktion
sit absolute politiske Ideal og bliver en af Fyrst Felix
Schwarzen-bergs mest troende Disciple. Den følgende Bog, St. Petersburg und
London, viser os, hvorledes Forfatteren efterhaanden udvikler sig
til en nøgtern og koldblodig Iagttager. De Erfaringer, han i
Rusland fik Lejlighed til at gøre, og særlig det Førstehaands-Indtryk,
han her modtog af selve den europæiske Reaktions Idol, Kejser
Nikolaus, synes at have virket ret afkølende paa ham, og senere
fuldendtes hans politiske Opdragelse gennem et mangeaarigt Ophold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
