Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steder, troet paa de østerrigske Vaabens Overlegenhed, og
Preussens glkmende og overraskende Triumfer fremkaldte em
Beundring for det, som var stærkt blandet med Sympati. Lord Russeil
sværmede, efter Forfatterens Fremstilling, endog centud for
Bis-marck. Men det værste — fra den sachsiske Diplomats Standpunkt
set — var den efter den danske Krig saa stærkt tiltagne
Utilbøjelighed til overhovedet at tage Del i det europæiske Fastlands
Stridigheder. Forgæves førte Grev Vitzthum Argumenter i Ilden,
der endnu for ikke længe siden vilde have klinget for engelske
Øren som uimodsigelige Sandheder: han mindede om, hvordan
England ikke, uden ganske at udslette sig selv af de ledende
Staters Tal, kunde finde sig i, at Systemet af 1815, for hvilket
ogsaa det var gaaet i Borgen, omstyrtedes, og han forsøgte som
yderste Middel til at bekæmpe de ledende Politikeres »Øbo-Lethargi«
at fremmane Skræmmebilledet af de« store europæiske Krig, der
nødvendig maatte blive Følgen af hvad der nu skete i Tyskland.
England og Frankrig tilsammen kunde endnu stoppe Preussen i
Farten, sandsynligvis endog uden Anvendelse af Vaabenmagt,
medens England ikke med sin bedste Vilje vikle kunne holde sig
udenfor den fransk-tyske Krig, der vilde være uundgaaeiig, hvis
man lod Preussen løbe Linen ud.
Det kraftigste Svar paa sine Forestillinger fik Forfatteren
af Benjamin Disraeli, der hørte til hans nærmere personlige
Omgang og som netop den Gang, efter Ministeriet Russells Fald,
var bleven Skatkammerkansler og Underhusets Leder. »Det engelske
Folks Stemning er for ubetinget Ikke-Intervention«, sagde den
engelske Toryleder hl. a., »og det nuværende Kabinet er nødt til at
iagttage en langt mere reserveret Holdning end sine nærmeste
Forgængere. Vi ved kun Besked med hvad der foregaar i Verden
gennem Bladene. Os er der ingen, der spørger, og Times ved
lige saa godt Besked om Fredspræhimnærerne som Lord Derby
(Førsteministeren). Men vi kan kun være glade over, at man lader
os i Fred: vi tier stille og ser til. I Tyskere maa komme ud af
dét, som I nu kan, Vi vasker vore Hænder. Østerrig har begaaet
den Daarskab at tage Del i den danske Krig og nu at kaste sig
i Armene paa Frankrig. Det kan have det saa godt! — Øg skulde
nu Kejser Napoleon erobre hele Tyskland, hvad kommer det saa
os ved? Det er os usigelig ligegyldigt, hvad der bliver af
Tyskland. Vore Hovedinteresser ligger i Arien og ikke mere i Europa.
Antwerpen er maaske det eneste Punkt paa Fastlandet, vi bryder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
