- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
120

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men midt under alt dette fades der Situationer, som dog
maatte kunne gribe Skuespillerne saaledes, at de gjorde i Kød og
Blod, ved Blik og Stemme Rede for den Række af Sindsbevægelser,
som disse Situationer rummer.

Lad os tage ét. Eksempel.

Orest er vendt hjem. Første Gang stedes han Ansigt til
Ansigt med sin Modar. Han skal lyve for hende — han skal
lyve sig selv død.

Nu staar han dér — foran den Kvinde*. der har født ham,
og som han nu er kommen for at dræbe, ti hun dræbte hans
Ophav, hans Fader. Maa da ikke Gensynet og en pludselig Angest
og selve Sønnekærligheden, der blusser op ved Nærheden, maa da
ikke alt dét forvirre Løgnen paa Orest’ Læber, bringe Skælven i
hans Røst, Feber i hans Krop? ...

Og vi Tilskuere vi viL sé og høre al denne Forvirring,
Angest:,’ opblussende Kærlighed — sé det ah sammen udtrykt i
Fremstillerens Legeme og Røst.

Men Hr. Martinius Nielsen deklamerer kun de Od, der
staar. Altfor ofte bliver vore Skuespillere — som Hr. Nielsen
her — hængende i de skrevne Enkeltords Fattigdom, i Stedet for
kækt at lade sig bære og løfte af den hele Situation. Deres
Indbildningskraft lader sig lamme af de ringe Ord, hvor den burde
suge Næring af det stærke Optrins Hélhed. Det er Vilhelm Viehes
Styrke, at han med fast og frejdig Haand fatter om det hele
Optrin. Andre yngre burde lære af ham.

- »Klytemnestnus Scenearrangetuenl var Anerkendelse værd.

Besynderligt bliver det dog, at samtlige vore
Scenearrangører bevarer saa stor Forkærlighed før det flade Gulv. I
det store Optog i »Klytemnestra« fandtes ganske vist en Mur og
en Trappe, der mod Aktslutning tjænte Arrangementet. Men det
var alt, altfor lidt. Det kuperede Terræn er sceniske.
Arrangementers store Hemmelighed. Theodor Andersen — ham de
kyndige savner stærkere Dag for Dag — kendte og dyrkede
denne Hemmelighed. Han vidste, hvad et Par Kasser bag et
Sætstykke betød for Virkningen.

Men nu er Scenerne bleven flade — — som Kunsten, de
giver Rum ....

»Klytemnestra« var Hr. P. A. Rosenbergs Virksomhed som
Dagmarteatrets Husdigter. En polemisk Artikel i et Dagblad har
vist ham som samme Teaters stridbare Forsvarer i Pressen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free