Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Resumé) ud paa, at »da i Livet baade Sandhed og Usandhed
stadigt vise sig nyttige, kan den videnskabelige Overbevisning [om
Sandhedens Vigtighed] ikke have sin Oprindelse i en Beregning af
Nytten, men maa være opstaaet til Trods for, at Unytten og
Faren ved at ville Sandhed for enhver Pris, stadigt læres af
Livet.« Hvorfor ikke bedrage og lade sig bedrage? — Den
Tankegang, som hermed er antydet, er under forskellige Former kommen
frem i Sammenhæng med den kritiske Filosofi, Udviklingslæren
og Velfærdsmoralen, sjældent dog i en saa forskruet Form som
hos Nietzsche. Hans Fortjæneste er her kun at overdrive den og
dernæst indklæde den i sin sædvanlige Profetstil. — Problemet
er: hvorledes forholder Erkendelsesdriften sig til Kampen for
Tilværelsen? Da det ofte er et Spørgsmaal paa Liv og Død, om
der sanses og tænkes ret, vil det være let at forklare, hvorledes
Erkendelsesdriften kunde vækkes under Kampen for at bestaa.
De Racer, der aldeles ikke havde nogen Trang til Sansning og
Tænkning, eller ikke tilstrækkelig Trang, vilde gaa under, da de
vilde blive overfløjede og fortrængte af Racer med skarpe Sanser
og energisk Tænkeævne. Ganske vist, dersom Nietzsche havde
Ret i, at Usandhed spillede lige saa stor en Rolle i
Tilværelseskampen som Sandhed, vilde Erkendelsesdriften være uforklarlig.
Kun kunde man sige, at Ævnen til at lyve og bedrage forudsætter
Ævne til at finde Sandheden; ti Bedrageren maa kende de virkelige
Forhold for at kunne anvende sin List paa rette Maade. Det er
nu en tydelig Overdrivelse, Nietzsche gør sig skyldig i, naar han
antyder, at en Drift til Usandhed og Bedrag lige saa godt kunde
have udviklet sig, som den modsatte Drift. Kampen for
Tilværelsen nøder det menneskelige Samfund til at trænge Løgnen
tilbage blandt dets Medlemmer indbyrdes. Gensidig Aabenhed og
Sanddruhed er en Livsbetingelse, som kun til en .vis Grad kan
krænk es uden fuldstændig Opløsning af alle Samfundsforhold.
Naar Driften til Erkendelse og Sandhed nu til en vis Grad
be-gunstiges, og begunstiges mere end den modsatte Drift, saa vil
ogsaa her Motivforskydningen gøre sig gældende: hvad der først
øvedes som Middel i Kampen, vil øves for dets egen Skyld, med
umiddelbart Velbehag ved selve Kræfternes Brug, afset fra det
praktiske Udbytte. Der danner sig en ren intellektuel Drift, og
den intellektuelle Glæde bliver mulig. Dette sker i Kraft af den
almindelige psykologiske og fysiologiske Lov, at naar en
Virksomhed først er bleven tilstrækkelig indøvet, vil den kunne foregaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
